IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret tirsdag d. 07 oktober, 2008 kl.05:20
Opdateret tirsdag d. 07 oktober, 2008 kl.05:23

Spil: American McGees Grimm

grimmhund2.jpg

Der er en hel del interessante ting ved American McGee Grimm, en serie små spil baseret på bla. Grimms eventyr.
For det første er det kunstneriske helt i top. Illustratoren Kenneth Wong har lavet et helt univers af vidunderligt groteske skabninger. Tegnestilen er på højde med klassikere som Rayman og Psychonauts.
Spillets idé er ret enkelt. Man er en lille, stinkende dværg hvis mål er at gøre en idyllisk verden mere grotesk ved at sprede mudder og tis over det hele. Lige et spil for raske drenge, der hellere vil lave ballade end løse gåder.
Og i stedet for at udsende spillet på en dvd til 200 kroner, er det blevet splittet op i 3*8 episoder, der i en kort periode kan spilles gratis via nettet. Vil man spille spillene i længere tid, kan de købes. Til under en tiendedel af dvd-prisen.
Der er altså tale om et af tidens bedre spil: det er smukt, originalt og til at købe på yderst rimelige og moderne vilkår.
Links

Spillets hjemmeside på Gametap. Aktuelle informationer om hvilke spil der kan spilles af hvem.

Billeder fra spillet. Stor kunst.

Billeder fra tegneren. Stor tegner.