IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret tirsdag d. 18 november, 2008 kl.05:37

Spil: Bejeweled Twist

bejewledtwist.jpg
Så er der en ny Bejeweled til download!

Det er en nyhed på linje med “Der er kommet en ny 7-kabale til Windows!”, både lidt pinligt og lidt ophidsende.
I Bejeweled skal man sørge for at bytte rundt på forskelligtfarvede ædelsten, så der kommer mindst tre på linje. De forsvinder så i et velgørende puf. Det minder meget om at sidde og trykke bobleplast. Det er bare lidt mindre produktivt. Det er virkelig noget snavs at  hælde sine udmælte timer i tilfældige farvestrålende huller som 7-kabale og Bejeweled.

Men man kan spille Bejeweled Twist i timevis. Farverne er venlige, musikken er dejlig. Det er et narkotikum jeg har brugt flere døgn af mit liv på.

Heldigvis varer demoen kun en time og man skal af med upassende 145 kroner hvis man vil have et fix der, for visse mennesker, kan vare i flere uger.

Links

Bejeweled Twist. Der er også links til et lille netsted, der fortæller om de foregående spil i serien og, under Extras, byder på noget af musikken fra spillene som mp3.