IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret onsdag d. 03 juni, 2009 kl.12:54
Opdateret onsdag d. 03 juni, 2009 kl.13:01

Spil: Cryostasis

cryostasis2-lille.jpg

Gyserfilm er som rutschebaner. Man er spændt fast og føres fra det ene skrigesus til det næste. Man bestemmer ikke selv hvornår hovedpersonen vil gå ind i den mørke bygning. Med gyserspil får man i højere grad styringen og kan vente med at åbne den uhyggelige dør til hjertet er holdt op med at banke så vildt.
I Cryostasis – The Sleep of Reason er man på en frygtelig mission. En russisk isbryder er sejlet ind i en gletscher et sted langt opppe i nordhavet. Der er nådesløst koldt og lig overalt. Og så selvfølgelig nogle zombier, flagremænd og det, der er værre. Som altid drejer det sig om at overleve og som altid er det ikke helt let.
Cryostasis er ikke noget voldsomt nyskabende spil. Men det har smuk grafik, vellavet uhygge og den skrigende død i nordhavet passer meget godt som kontrast til sommerens strandture.
Kom med online og prøv demoen.

Links
Cryostasis-demo fra Gamer’s Hell. De flinke mennesker deler dem gratis ud.

Kommentarer til artiklen

Hjælp til gennemførelse af spillet på
http://lparchive.org/LetsPlay/Cryostasis/
- en del af http://www.letsplayarchive.com/

Steven Snedker | Søndag d. 14 juni, 2009 kl.16:51