IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret tirsdag d. 15 juni, 2010 kl.04:59
Opdateret onsdag d. 16 juni, 2010 kl.12:33

Spil: Mass Effect 2

masseffectspilMass Effect er en ordentlig omgang rum-tjubang hvor man i skikkelse af den brave kommandør Shepard skal redde menneskeheden fra udslettelse. Spillet er lavet af folkene bag Star Wars: Knights of the Old Republic og blander jævnt spændende historie med udforskning af rummet, småopgaver og hede skuddueller.

Mass Effect 2 er mere af det samme. Bare større og bedre.

Vil man ind i Mass Effect-universet går den bedste vej – som altid – via pc’en. Her er spillene meget pænere, bedre og billigere end på Xbox.

Af uvisse grunde gad Bioware, firmaet bag Mass Effect 1+2, ikke lave en demo til første spil. Folk troede heller ikke at de gad lave en demo til 2′eren. Men nu, snart et halvt år efter Mass Effect 2 udkom, er der netop kommet en vældig 1.9 Gb demo til spillet.

Det er ret genialt for dig. Du får de to første timer af spillets i alt 30 timer gratis. Morer du dig, er du glad. Morer du dig så meget at du køber de resterende 28 timer er Bioware glade.

Klik på førstkommende link for at kaste dig ud på drabeligt rumeventyr.

God fornøjelse!

Links

Mass Effects hjemmesiden hos Bioware. Med nyheder og download-links. Led lidt og download så denoen.

Mass Effect 2 Demo på Gamer’s Hell. Altid et godt sted at downloade demoer og spil fra.

Mass Effect er pt. forholdsvis billig på skive. Og forholdsvis dyr på download. Læs om dette åndssvage forhold i Fornuftig omgang med Steam og Sådan får du dine spil billigst.

Mass Effect og Mass Effect 2 på Metacritic. Alle elsker de to spil.

Mass Effect og Mass Effect 2 på Gamereactor (danske anmeldelser). Uh, de er så glade.

Mass Effect og Mass Effect 2 på Gamersector (danske anmeldelser). De er også glade.

Henrik (dansk) elsker Mass Effect 2. Han har brugt de foreskrevne 30 timer på at spille spillet. Du kan dog nøjes med demoens 2 timer, hvis du ikke bliver fanget.

Kommentarer til artiklen

Ganske rigtig. I dag koster Mass Effect 25 kroner på Steam og er dermed 4 gange så billi som på skive.
Men i morgen er den dyr igen.
Morale: køb spil som downloads. Men på det rigtige tidspunkt. Lur bla. på de gode tilbud på på Softwaresiden.

Steven Snedker | Søndag d. 20 juni, 2010 kl.10:37