IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret mandag d. 25 april, 2011 kl.17:15
Opdateret onsdag d. 27 april, 2011 kl.14:07

Spil: Max and the Magic Marker

maxmagicmarker

Max er en dreng, der skal igennem et mærkeligt landskab. Du er en gudelignende figur der skal styre ham og fremtrylle alle mulige hjælpemidler med en stor sprittusch.

Nogle gange består hjælpen i at lave trapper til Max. Andre gange at lave surfbrædder eller kaste store sten ned på katapulter, der så kan slynge Max videre i eventyret.

Max and the Magic Marker er et yderst charmerende tænke- og platformspil med original grafik og evnen til at lære børn lidt om fysikkens love.

Med et år på bagen, en hoben fejlrettelser og en solid prisnedsættelse er det danskudviklede spil endelig blevet rigtig interessant.

Links

Max and the Magic Marker. Demo, der kører i browseren.

Max and the Magic Marker på Steam. PC-demo.

Kan købes. Til en næsten gangbar pris.

Kan lånes. Gratis.

Crayon Physics. Et spil i samme familie. Også med gratis demo.