IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret onsdag d. 03 februar, 2010 kl.09:08
Opdateret mandag d. 01 februar, 2010 kl.09:27

Spil: Torchlight

hugo

Krigeren tæsker, alkymisten sender magiske strømstød og vagten sender pile afsted. Det er – som så ofte før – de underjordiske uhyrer, det går ud over.

Men det er helt i orden, for de er onde, generende og vogter store skatte.

Torchlight er et spil med et uendeligt antal underjordiske kamre og har ikke nogen videre start, midte eller slutning. Man kan ikke banke skurken og redde pigen. Spillet fortsætter til man falder om med alle sine tilkæmpede skatte og evner.
Baner og opgaver sammensættes forholdsvis intelligent og spillet er faktisk ganske fornøjeligt – en farverig udgave af andre action-prægede rollespil.

Finder man det til 4 euro på Steam, får man virkelig mange timers fornøjelse for pengene.

Prøv demoen og se om rollespil er noget for dig.

Links

Torchlight Demo. På Steam. Den fulde version koster pt. 16 euro (120 kroner) . Jeg fik min til 4 euro (30 kroner) ved et særligt Steam-tilbud. Alt godt kommer til den, der venter.

Diablo II er Torchlights 10 år gamle forgænger. Et udmærket men altså 10 år gammelt spil. Det koster 100 kroner i USA og Danmark. Det er for meget.