IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret fredag d. 11 februar, 2011 kl.07:16
Opdateret fredag d. 11 februar, 2011 kl.11:08

Startsiden nede… Og kan et nyt trick på Den Blå Avis

Undskyld til alle. Serveren som Startsiden, start.3fnet.dk, ligger på er nede. Den kommer næppe op i denne uge.

startsideieDen hurtige løsning er at gå hen på netuni.dk/start og vælge den som startside.

I Internet Explorer er det let. Du går derhen og trykker Gør start.3f.net til din startside! oppe i venstre hjørne.

Med Firefox skal du ind i Funktioner  – Indstillinger – Overordnet og så trykke på Anvend nuværende side.

Vi undskylder for serverproblemet, der nok varer til engang efter ferien.

Og annoncerer med glæde at Startsiden og Prissiden har fået postnummersøgning på Den Blå Avis.

startsiden-lokalHvad sælger de i mit område?
Hvis man skriver 7000 og trykker på DBA-knappen får man en liste over ting, der er sat til salg i 7000 Fredericia. Sorteret med nyeste først.

Skriver man 6430 får man alt det nyeste brugte fra Nordborg på Als.

Trykker man derefter på pris (oppe til højre) får man det billigste først.

Skriver man derefter guitar i søgefeltet på Den Blå Avis får man alle produkter, der hedder noget med guitar og er til salg i Nordborg på Als lige nu.

Det er ret nyttigt og kan bruges på flere måder.

Nyfigenhed
Man kan bruge det til at stille sin nyfigenhed. Hvad sælger mine naboer? Lige nu? Åh, hvor har jeg nydt det.

Hurtig købslindring
dbapostnrMan kan også bruge det som den hurtigste vej til købslindring. I stedet for at køre hele vejen til Bilka eller storbyen, kan man på kort tid finde en ting, man synes at man savner, til en pris man gider betale. Man får også talt lidt med andre mennesker. Den hyperlokale søgning kan altså dække et naturligt psykisk og socialt behov. Man kan købe gode ting billigt og møde sine naboer.

Den effektive køber
Det tager tid at tage forbi en butik og købe en dims. Nogle dimser -  skovle, DVB-antenner, babytøj – kan man lige så godt købe brugt, til under halv pris, på vej hjem fra arbejde. Her virker den lokale søgning i alles interesse. Lokal brugthandel er godt for

  • miljøet
  • pengepungen og
  • den sociale sammenhængskraft.

Tre ting vi sætter højt.

Bred nettet ud
dbaregionMan behøver dog ikke nødvendigvis søge på kun ét postnummer. Den gode opbygning af Den Blå Avis gør det muligt at søge på et valgfrit antal postnumre på én gang. Man fylder simpelthen bare postnumre på nede i venstre side af Den Blå Avis.

Eller også trykker man på Vælg flere og gennemsøger hele regioner.

Fire gode sider er oppe igen
Der er andre minimale forbedringer på de fire gode sider. Men de laver generelt det samme som altid.

  • Startsiden giver hurtig Google-søgning… Og smækker nyhedssøgning, bibliotekssøgning osv. oveni.
  • Prissiden giver hurtig adgang til utallige (søgninger på) prissider.
  • Hardwaresiden er en perle, der viser vej til alt det billigste hardware.
  • Softwaresiden viser videre til 100 fantastiske, gratis programmer, der gør din hverdag med pc’en meget lettere og mere effektiv.

Så. Alverdens undskyldninger for den dårlige server. Men fortsæt med at nyde Startsidens forbedringer på netuni.dk/start.

Links

netuni.dk/start. Det midlertidige hjem for en af Danmarks bedste startsider.

Mangler Startsiden noget? Er der noget, der skal forbedres? Skriv til steven.snedker@fagbladetxl.dk der, trods serverproblemer, stadig tager Startsiden dybt seriøst. Du kan også foreslå forbederinger i kommentarsporet herunder.