TDC Play, en forsmag på fremtidens overflod

Bachs Messe i H mol er et fænomenalt musikværk, der på gode dage løfter sjælen flere meter over jorden. Det er et værk af stor skønhed.

I 1908 var det stort set umuligt for en almindelig dansker at høre det. De skulle rejse til en storby og finde et sted hvor folk sad og spillede messen.

1958-1998 blev det noget lettere. Med en monogrammofon, stereogrammofon og – endelig – cd-afspiller, blev det muligt for samfundets mere velbeslåede at lytte til Bachs messe når som helst og – efterhånden – i sin fulde udstrækning.

Nu skriver vi 2008 og jeg har lige downloadet 14 forskellige versioner fra TDC Play på cirka 14 minutter.

Hah!
Det er nu slut med musiksnobberi. I gamle dage skulle man have

• mange penge
• adgang til de rigtige butikker i storbyen
• evt. tweed-jakke og alpehue

for at kunne få fat i de bedste klassiske indspilninger. Nu kan man altså køre et par håndfulde ned på et kvarter uden at få sved på panden.

Populært sagt er vi skiftet fra at være slaver af musikken (vi havde ikke råd, vi måtte gøre alt muligt arbejde for at skaffe musiken) til at have musikken som slave.

Vi kan på få klik få alt det, vi vil have.

Overflod!
En del – typisk ældre mennesker, eller folk der opbevarer meget status i deres musiksamling – synes at denne overflod er noget værre noget. Kan man virkelig sætte pris på 20 timers musik, man kun har skulle arbejde 10 minutter på at fremskaffe?

De videnskablige svar er “både og”.

Folk fra mangel- og statuskulturen har ret i at en hård jagt får øl, mad, kvinder og musik til at smage bedre. Det er også bevist at et glas vin rent fysisk begynder at smage bedre, hvis folk får at vide, at det er dyrt.

På den anden side kommunikerer alle 14 indspilninger af Bachs Messe i H-mol en lang række følelser på hver deres måde. Forskellige nuancer betones i de mange indspilninger og jeg vil personligt regne mig for mere tilfreds fordi jeg har kunnet bade i overfloden. Jeg har lært nyt og fået store oplevelser.

Også pop
Overfloden er selvfølgelig ikke begrænset til klassisk musik. Internets overflod har også for længst overhalet den gamle musikkultur. Inden for pop og rock behøver man heller ikke længere møde korrekt uniformeret op i diverse nichemusikbutikker og bede om obskure remixes til en uhyrlig pris.

I dag dukker de uvægerligt op på nettet og kan downloades/optages med et klik eller to.

Nu om stunder kan jeg lære, at der eksisterer et Benoit Munoz remix af Asobi Seksus Thursday kaldet Little Wankers. Og i løbet af minutter fortære det første gang og proppe det i samlingen til evig tid. Der er ingen videre spænding eller status forbundet ved jagten og fangsten.

Men så må musikken jo tale for sig selv og overdøve den brølende overflod.

Hvor er overfloden størst?
Vi moderne, udannede, fattige skørlevnere vil bare bade i overfloden. For os er det relevante spørgsmål hvor vi finder den vildeste overflodskultur.

Lige nu er de bedre steder, for musik:

• TDC Play. Stort udvalg, næsten brugervenligt. Gratis for ret mange TDC Abonnenter.
• Bibliotekernes Netmusik. Stort udvalg, omend noget kraftigere tekniske restriktioner. Gratis.
• De russiske musikbutikker. Rimeligt udvalg, meget brugervenlige. Lave priser.
• Archive.org. Mange sære (live)indspilninger.

Endelig kan almindelig søgen rundt afsløre en hoben videoer og remixes med ens yndilngskunstnere. YouTube har vist efterhånden alle musikvideoer fra de sidste 25 år.

Links

Først som sidst: lyt til den himmelsk overflod! – Kræver Windows Media Player.

For 3.000 kroner Bachs Messe i H-mol på sølvskive. Et pust fra gamle dage. – Dog med lidt moderne indspark: et par af optagelserne præsenteres som SACD og DTS. Det er nu og da lidt sjovere formater end 192 kbps stereo-mp3.

Cirka 14 versioner af Bachs messe i H-mol på TDC (Play). TDCs søgemaskine er ikke helt god, så man kommer til at lede en del for at finde det hele.
Bibliotekernes Netmusik har også indspilninger i hobetal. Der har man omtrent alle på søgning 1 og 2. Bibliotekerne er dog meget Windows-ortodokse og har begrænsninger hist og pist. Gratis adgang for mange danskere.

Lån en sølvskive gratis. Dit lokale bibliotek ligger inde med mindst en sølvskive og kan garanteret skaffe 10 andre. Du skal bare bede om det. Det er rart at bo i et overflodssamfund.

Claus går en tur ud for at købe gammeldags sølvskiver i gammeldags forretninger. Konklusion: det er ubehageligt at skulle være en del af de klassiske musiksnobbers hierarki. Især fordi man pr. definition starter på bunden og kun kan stige i graderne ved at betale en formue og fedte for uværdige.

Kan TDC Play betale sig? Et interessant spørgsmål med links til mange kanter. Der er nærmest rituel udskældning af de dårlige, danske musikbutikker.

Hvilken indspilning er så den bedste af Bachs Messe i H-mol? Det er til en vis grad smag og behag. Nørderne mødes og diskuterer på JS Bach og Bach Cantatas. De diskuterer det også i musikbutikkerne i USA og England (hvor næsten alle indspilninger får toppoint). Men nu hvor musikken er tæt ved gratis behøver man ikke undersøge så meget. Det er bare at downloade og smage.

Klassisk musik, der sparker røv. Hvis du gerne vil have lidt rar, gammel orkestermusik at lytte til, men ikke ved hvor du skal begynde. Her bliver de forskellige indspilninger dog ikke vægtet i forhold til hinanden.

Om blindsmagning. Øl eller musik. Der gælder cirka de samme regler. Bortset fra at øl aldrig kan blive så billig som digital musik.

Asobi Seksu Thursday Little Wankers remix. Blot for at vise at popoverfloden også flyder de mest obskure steder. Og for at have et kontrapunkt til alt det lidt højpandede og højtflyvende Bach.

Overfloden startede for snart 10 år siden. Og vi ved endnu ikke om det er overfloden eller overflodshaderne, der sejrer.

De russiske musikbutikker. Globalisering for Hr. og Fru Danmark.

Overflod på Archive.org: studie og live. Titusindevis af optagelser.

Internet-radio er overflod. Og den kan gemmes.