Publiceret
onsdag d. 05 august, 2009 kl.11:49
Opdateret
onsdag d. 05 august, 2009 kl.11:56
Jeg har ikke fået testet mine ører i årtier. Det eneste jeg ved er at jeg stadig kan høre den enerverende piben fra gammeldags fjernsyn og mit ADSL-modem.
De sidste ugers snak om hifi gjorde mig dog interesseret i hvor meget jeg egentlig kunne høre. Og hvor meget mit pc-anlæg egentlig kunne spille.
Lyttetest 1
En af de mest simple lyttetests er “Kan du høre denne lyd?” – en piben på 14.900hz.Det kunne jeg og højttalerne fulgte også godt med. Det var en pæn og ren lyd. Der fluks gjorde mig interesseret i hvor langt mine ører og anlægget strakte.
Jeg åbnede hastigt for programmet Audacity og fandt tonegeneratoren frem.
Og i løbet af et par minutter havde jeg fået fremstillet nogle flotte sinuskurver, der skulle teste ører og højttalere.
Ørerne lod til at kunne følge med hele vejen. Men de dybeste og de højeste toner var ikke rene. Højttalerne så ud til at opgive omkring 18.5 Khz med en grim lyd, der ikke var 18.5 Khz. Og bassen mudrede ynkeligt på 30Hz.
Du kan teste både de lave og høje frekvenser på dit system med disse mp3′er:
Bassen:
Lyttetest 2
Endnu mere tændt testede jeg fluks mine ører mellem 30 og 16.000 Hz på Equal loudness contours and audiometry.
Det er en forholdsvis simpel test.
Når man engang er færdig, ved man hvor mange db, der skal til for at man kan høre lyd af en given frekvens. Man vil, i grove træk, kunne se om man er en “normal person” eller en “Disko Dennis”. Husk dog at det hørbare område typisk indsnævres fra det 25. år. En “normal person” hører ikke nødvendigvis lige så godt som ham på diagrammet.
Mine ører virkede ganske normale og højttalerne havde kun problemer med under 40 Hz og over 18.000 Hz.
Hvad siger en lyttetest?
En lyttetest siger mest noget om grænserne for ens hørelse og om hvor højt man skal skrue op for at få detaljerne med.
Men den siger ikke noget om hvordan man oplever samme musik på 3 forskellige anlæg.
Anlæg farver nemlig lyden på forskellig måde og hvad man synes om, afhænger kun i mindre grad af ens hørelse og – sjovt nok – anlæggets pris (medmindre man har købt dyrt, så skal det være godt)
Er man helt redelig og blindtestes kan 6.000-kroners anlæg lyde lige så godt som 60.000-kroners anlæg.
Så uanset hvad lytteriet til sinuskurver siger, er det den personlige tilfredshed med et givent anlæg, der betyder noget. Lyttetest er mest noget man kan bruge for at minde sig selv om at hverken hørelse eller anlæg vokser ind i himlen.
Links
“Kan du høre denne lyd?”. Så er det ikke rent elendigt endnu. Evnen til at høre lyde højere end 14.9khz skulle dog ikke påvirke livskvaliteten synderligt.
Der sidder ganske anstændig 20-kroners hardware på de fleste bundkort. En Realtek-chip, for at være specifik. Måske er det kke engang nødvendigt at trække lyden digitalt ud af pc’en.
Blindtest dine ører og dit anlæg med en mere kompliceret test. Eller en til. Rigtige nørder blindtester.
Læs om påskebryg, før du køber anlæg. De to købssituationer er overraskende ens.
