IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret tirsdag d. 07 august, 2007 kl.09:15
Opdateret onsdag d. 08 august, 2007 kl.16:33

Træk rå billeder ud ad digitalkameraet

Et typisk moderne digitalkamera leverer billeder på ca. 2 Mb stykket. De hedder jpg til efternavn og snart sagt alverdens billedprogrammer kan læse billedfilerne.

Men de kære jpg-billeder er ikke helt præcis hvad kameraet så. Jpg-billeder er lidt udglattede, automatisk-hvidbalancerede og ret så komprimerede udgaver af det rå billede kameraet opsnappede.
Til almindeligt brug er jpg-billedet dog perfekt. Det

  • fylder ikke så meget
  • er let at behandle og bruge
  • ser godt nok ud selvom mindst 75% af billedinformationen er smidt væk

Men man kan også lege med de rå filer, raw-filer, og opnårawfredensborg.jpg

  • En lille smule bedre billeder. Raw-billedprogrammer kan nu og da levere bedre billeder end den software, du har indbygget i dit lille bitte kamera.
  • Du kan bestemme over hvidbalance, farvetemperatur, kontrast og farvemætning.
  • Du kan ændre på en masse parametre uden kvalitetstab
  • Du får en større farvedybe at arbejde med
  • Du kan lave sjove fotoeffekter med vilde og dybe farver forholdsvis let.
  • Når der kommer endu bedre billedsoftware om et par år, vil du kunne bruge den til at lave endnu bedre billeder ud af dine gamle råoptagelser.


Hvordan får du raw-billederne ud ad kameraet?
I gamle dage var det kun de dyre kameraer, der tilbød rå-optagelser. Nu om dage er der mange af selv de billigste kameraer, der kan tilbyde raw. Det kan du forvisse dig om med et kig på denne liste over aktuelle digitalkameraer, der kan levere rå-optagelser.

Står dit kamera ikke på listen? Fortvivl ikke. Det kan måske levere raw alligevel. Kig i instruktionsbogen.

Og mulighederne er ikke sluppet op endnu.

I instruktionsbogen til mit Canon Powershot A640 står der ikke en lyd om raw. Raw er helt sikkert ikke understøttet af Canon. Men med lidt søgen på firmware hack canon, fandt jeg alternativ software til kameraet, der gør det muligt at udlæse raw-filer, lave automatiske optagelser og meget andet godt. Læs mere om det i Ny software til kameraet.

Har raw-fil, vil lege
Rå-optagelser er mest noget professionelle fotografer leger med. Derfor koster det meste software til rå-optagelser mange penge. Der findes dog heldigvis også lidt gratis hist og pist. Et af de absolut bedste er Rawshooter, der kan omdanne råoptagelser til de smukkeste billeder.

Du kan få en fuld liste over raw-programmer ved at søge efter raw eller raw image i de forskellige softwarearkiver på softwaresiden.

Links

Download Rawshooter – altid gratis, altid godt

Adobe Lightroom – kræver registrering men hævdes at være gratis

Download XnView- kan vise mange raw-filer

UFraw – virker som plug-in the The Gimp

Liste med raw-udlæsende kameraer

Forskellig raw-software