Undgå at blive snydt, når du køber videokamera

Først de gode nyheder. Videokameraerne er blevet fantastisk gode. De optager i meget høj kvalitet og gemmer det hele på SD-kort. SD-kort der fylder, vejer og koster meget lidt. En helt almindelig familie kan nu optage minder, ferier og pjat i en historisk høj kvalitet. De nye Full HD videokameraer er utrolige. Ja, rent faktisk er de nye kompaktkameraer og spejlreflekskameraer emd HD-videomulighed også fantastiske.
Men der er stadig mange faldgruber på vejen fra den sjove scene til fladskærmen.

Linsen
Billedet starter med at skulle igennem en linse. Har linsen en omkreds som en lillefinger og sidder på et lille bitte digitalkamera, kan man være sikker på at kameraet klarer sig meget dårligt i mørke scener og generelt vil levere forholdsvis lav kvalitet. Det kan godt være at opløsningen er 1280*720 – men det er bestemt ikke knivskarpt eller noget, der ligner.

Det bliver bedre, hvis man vælger et klassisk videokamera. De har større linser, der både kan søge flere detaljer og mere lys ind.

Rigtig spændende bliver det med de nye spejlreflekskameraer som Canon EOS 5D II. Her er der store linser – men også muligheden for at skifte imellem dem. Så kan man pludselige optage HD-video med både fiskeøje, vidvinkel og superzoom. De muligheder har man aldrig rigtig haft med de almindelige videokameraer.

Mikrofonen
Lyden skal jo også komme ind et sted. I kompaktkameraerne er det i et lille hul på kamerahuset hvor vinden suser forbi og fotografens stemme høres meget tydligt. På de rigtige videokameraer er der en større, retningsfølsom mikrofon med lidt beskyttelse mod vindstøj. Og på de allerbedste er der mikrofonindgang og 5-kanalslyd, så man kan lave sine egen biograffilm med perfekt lyd.
Chippen
Fra linsen ryger lyset ind på et sensor/chip, der skal tolke billedet og gemme det. Det er ofte en CCD. Er den stor – 1/3″ – klarer den som oftest jobbet bedre end en lille 1/5″. Er der 3 af dem, 3CCD-teknologi, får man som regel bedre farver end med kun 1 CCD. Når vi taler om store kameraer er det som regel ligegyldigt om det er CCD eller CMOS. Begge dele ser godt ud. CMOS har bare et lidt dårligt ry fordi de små CMOS-kameraer , der er indbygget i mobiltelefoner, de sidste 10 år har leveret så rædselsfudle billeder.

Så skal der komprimeres
Når man tager billeder kan man, populært sagt,  gemme alt, hvad chippen så. Det hedder RAW-format og her fylder et 6 megapixel-billede typisk 4 Mb. Men normalt komprimerer vi billeder til jpg. Det får så et 6 megapixel-billede til at fylde omkring 1 Mb og gør at det umiddelbart kan vises af utallige programmer.

Det samme gælder video. Her komprimerer/gemmer kameraerne optagelserne til AVCHD, mp4, h.264, DivX, Quicktime og en masse andre uforståelige formater.

Noget, der dog næsten er til at forstå er bitrate. Hvis man optager med en bitrate på 24 Mbit pr. sekund får man generelt mere information med end hvis man optager med 5 Mbit. pr. sekund. På gode dage betyder højere bitrate højere kvalitet. Men det kommer desværre i høj grad an på linsens størrelse og chippens kvalitet.

Og så skal videoen komprimeres. Optager man med  24 Mbit i sekundet, fylder hvert sekund 3 Mb. På dansk: man kan optage i ca. 333 sekunder – 6 minutter – før man har brugt 1 Gb på SD-kortet.

De små kameraer har hverken chips eller batterikraft til at komprimere video og producerer derfor unødigt store filer. De store kameraer er klart bedre og med de store kameraer kan man ofte optage i en times tid i superhøj kvalitet før 16 Gb SD-kortet til 250 kroner løber over sine bredder.

Gem som…?
Kameraerne bryster sig af at gemme videooptagelserne som AVCHD, mp4, h.264, DivX, Quicktime. Og alle videoredigeringsprogrammerne har enorme problemer med at klippe fornuftigt i de formater. Faktisk skal man knapt nok forvente at den software, der følger med kameraetbare kan afspille ens HD-optagelser korrekt!

Den store formatforvirring og ringe softwareunderstøttelse får de lidt snedigere til at vælge kameraer, hvor man i højere grad kan styre den kvalitet, man gemmer i. Så kan man måske få succes med 720p-optagelser nu og senere med 1080p-optagelser.  Engang i 2010 burde man have en ny pc og softwaren burde være blevet forbedret. Skal man sige noget generelt om de formater, kameraer gemmer i, er det: sats på noget, der nævner h.264. Det er en kompression de nye HD-skærmkort understøtter.

Såvidt den komplicerede teknologi.

Derudover forsøger kameraproducenterne også at snyde køberne.

Snyd
Det første problem hedder interlace. Interlacing er en teknologi fra 1927 der splitter et billede op i flere vandrette linjer. Det gav god mening dengang man havde gamle, analoge tv-apparater og gammeldags sendeudstyr. Men nu hvor alt er digitalt, er interlace snyd. 1080i betyder på dansk: “dette kamera kan helt sikkert ikke optage i opløsningen 1920*1080. ” Vælg derfor kun kameraer der lokker med 720p eller 1080p.
Næste problem hedder fps, billeder pr. sekund. Her bliver der også blandet interlacing i målingerne. Stol kun på 30p, 60p eller bedre. Her vil billedet umiddelbart se godt ud på moderne udstyr. Nostalgikere kan altid opnå gammeldags udseende videooptageser (24p, cinema-effekt) ved at efterbehandle.

Et yderlige problem er uigennemskuelige formater. Toshiba sælger et “Full HD-kamera” med Bagerens 1080p-guldsegl og alt andet beroligende. Ifølge gængse definitioner er det et Full HD-kamera, et kamera der optager video i størrelsen 1920*1080. Men ser man nærmere på Toshibaens specifikationer, lærer man at deres “Full HD” er bastardformatet 1440*1080, der så siden strækkes. Puha. Anmelderne er derudover heller ikke særlig begejstrede for kvaliteten.

Hvordan skal man nogensinde bestemme sig?
Skal det være et digitalkamera, der også kan optage 720p-video?
Skal det være et spejlreflekskamera, der også kan optage 1080p-video?
Skal det være et klassisk videokamera, der ikke fylder det store, og også kan tage 6 megapixel-billeder?

Det er svært at afgøre. Man må skue ud over markedet og læse anmeldelser til næsten tør liste sedlerne op ad lommen. Derefter må man købe kameraet på nettet, så man er sikker på at have 14 dages returret. Hvis det nu alligevel ikke er godt nok.
6 spændende kameraer

1. Canon HF100. Et af de første og bedste 1080p-kameraer, der nu også er til at betale. 4.500 kroner

2. Panasonic DMC-FZ28. Digitalkamera med 18 gange zoom og 720p HD-video. Til 2.500 kroner

3. Creative Vado HD. Lille 720p plasticvideokamera, man kan have med alle vegne. Til 2.000 kroner – når det engang kommer til landet

4. Sanyo VPC HD-2000. 1080p/60p og et mere betjeningsvenligt design end de fleste. Men dyrt til 5.000 kroner.

5. JVC GZ-X900. 1080p videokamera der, på korte strækninger, kan optage 600 billeder i sekundet. 4.500 kroner – når det engang kommer til landet.

6. Canon Ixus 100 IS. Cirka samme størrelse som Vado, men tager bedre billeder og er meget mere sexet. 2.000 kroner.