Urimelig vrøvle-lov rammer mediecenter-ejere

Har selv et mediacenter (Den nye Mac Mini) 0g er utrolig glad for den :)

Problemet er bare at sådan som lovgivningen er skruet sammen nu til dags må vi som forbrugere ikke tage en digital kopi af vores lovlig købte dvd’er (taler ikke om piratkopiering, hvilket jeg tager dyb afstand fra).

Dermed forsvinder meget af tankegangen bag et mediacenter jo!

Jeg har dog valgt at gøre mig selv kriminel og har taget digitale kopier alligevel. Jeg har desuden skrevet til kulturministeren om denne fuldstændig urimelige lovgivning (F.eks.: linux-brugere må godt, vi andre må ikke), og har desuden tænkt mig at melde mig til antipiratgruppen for at få afprøvet den samme lovgivning!
Henrik

Det er både frisk af dig at købe et mediecenter og at fortælle Kulturministeren og Antipiratgruppen at vores nuværende lov om ophavsret er vrøvl.

For det er den virkelig.

Sidste gang vi havde fat i den (i Sådan sikkerhedskopierer du film og spil) endte anbefalingen sådan her:

På dansk: du må sikkerhedskopiere dine dvd’er. Men hvis du opdager, at de er “kopispærrede”, må du ikke sikkerhedskopiere dem. Medmindre du påberåber dig retten til at anse din dvd for software/spil (hvad den delvis er) og så lader denne her gælde: “Software- og computerspil er ofte belagt med en kopispærring. Det er ikke forbudt at omgå en sådan kopispærring fx for at foretage en lovlig brugs- og sikkerhedskopiering.” (Kopiering af software og computerspil – hvad må jeg?).

Den pragmatiske tilgang til Lov om ophavsret er stadig

• Loven er noget vrøvl
• Sikkerhedskopiér alt du ejer (uden at bryde loven)
• Ingen er nogensinde blevet sagsøgt eller dømt for at sikkerhedskopiere deres egne ting.

Vil Kulturministeren nu pudse politiet på dig fordi du hævder at bryde loven ved at bruge dit mediecenter på en naturlig måde?

Næppe. Politiet har vigtigere opgaver at tage sig til og Kulturministeriet har vigtigere ting på dagsordenen end at trække opmærksomheden hen på en usammenhængende lov skrevet af lobbyister.

Med Antipiratgruppen er det måske lidt anderledes. Uanset hvor åndssvage ting, de tager sig til, tjener de en ganske solid timeløn. De er derfor ikke kede af at forfølge åbenlyst grundløse sager ud over enhver logisk grænse og lader sig ikke genere stort af Advokatnævnets påtale. Advokatnævnet har faktisk irettesat Antipiratgruppen for deres tilsidesættelse af god advokatskik. Så du kan måske forvente en lille trussel fra den kant.

De vil måske have svært ved at udregne et godt erstatningskrav. Men mit gæt er at de vil lande på ca. 200 kroner pr. dvd hvorefter de vil sende dig en regning. Med den slet skjulte undertekst at du så bestemt er velkommen til at møde op og forsvare dig i retten på helt lige vilkår.

De vil kræve deres gode timeløn af deres bagmænd. Du skal ligeledes betale en god timeløn (1.000 til 1.500 kroner) til din advokat. Til den pris kan Antipiratgruppen fortsætte så længe det skal være. Og de morer sig umanerligt meget allerede efter de første 20 timer.

Hvordan kunne det gå så galt?
Hvordan kunne vi så få en lov, der gør det ulovligt for danskerne at kopiere deres cd-musik over på deres iPods og deres dvd-film over på hjemmets mediecenter?

Det skyldes måden love laves på i Danmark.

Hovedrige industriinteresser begaver embedsmænd og politikere i både Bruxelles og København med “kurser” og “oplysningsmateriale” (for ikke at tale om jagtrejser). Samtidigt begaves embedsmænd og politikere – mere eller mindre – med en lovtekst, som industriinteresserne gerne så skrevet ind i loven.

Venlige embedsmænd udformer et lovudkast, de (på skrømt) sender i høring. En venlig kulturminister forelægger så loven for Folketingsmedlemmerne, der i praksis er ret ligeglade med indviklede tekniske forhold. Herefter stemmer blokkene i Folketinget som blokkene skal. Og så er loven vedtaget. Vrøvl eller ej.

Hvad kan man gøre ved det?
Ideelt set skulle man skrive til sine folkevalgte og bede dem ændre loven til noget mere rimeligt. Eller lægge hele sit liv om i forsøget på at blive folkevalgt og gøre noget ved det. Eller måske skulle man blive indflydelsesrig journalist og skrive om det, ændre folkestemninger og meget mere. Men det er svært at overbevise sig selv om nytten, når belønningen kun er, at man kan lytte til sin musik på sin iPod uden at have brudt den uhellige (men, naturligvis, stadig gældende) Lobbylov om ophavsret.

Industriinteresserne har derimod meget lettere ved at overbevise sig selv om det fornuftige i at skrive til og beværte de folkevalgte, give ministrene/embedsmændene gode bestyrelsesposter/jobtilbud og hvad der ellers skal til for at få vedtaget love.

Hvis et musikkartel kan slippe for en bøde på flere hundrede millioner kroner.

Hvis Dankortet pludselig kan forvandle sig til en 150 millioner kroners pr. år forretning.

Hvis danskerne pludselig ikke må købe udenlandske dvd’er eller overspille deres gamle dvd’er til mediecentre.

Så er hver en sildemad og hvert et jobtilbud givet godt ud.

Raoul Wallenberg eller Benny fra Olsenbanden?
Raoul Wallenberg var en svensk forretningsmand der, med sit eget liv som indsats, reddede tusinder af ungarske jøder fra den visse død. Han var en af verdens større idealister og altid god at lære af.

Benny Frandsen er lille mand fra Valby, der er chanceløs overfor Direktør Hallandsen, advokater, lobbyister og andre mere avancerede kriminelle.

Wallenberg-mennesketypen skriver breve til Kulturministeren og går ind i politik. De tager verden og samfundet alvorligt. Benny-mennesketypen kopierer deres dvd’er over på mediecentret og lader vrøvle-lov være vrøvle-lov.

Så Henrik, du er kommet i en spændende situation og skal nu vælge, om du vil gå Wallenbergs eller Bennys vej.

Det er utrolig flot, hvis du fortsætter ad Wallenberg-sporet og jeg vil

a) følge sagen med interesse

b) opfordre alle til at give dig en stående applaus og gode links i alle nærliggende kommentarspor.

Links

Åbent brev til kulturministeren: “Jeg bryder loven, digitale kopier af købte dvd’er til eget brug”. Læs Henriks brev til kulturministeren. Henrik kan måske komme til at møde lov om ophavsret udformet af “Kontorchef Peter Schønning, Kulturministeriet” (2002-2008)  og “Leder af Antipiratgruppen Peter Schønning” (2009-) på én og samme dag. For jo, Antipiratgruppen havde et job til Peter.

Hovedrige industriinteresser begaver embedsmænd og politikere i både Bruxelles og København med “kurser”, “oplysningsmateriale” og – mere eller mindre – en lovtekst de gerne så skrevet ind i loven. På (næsten) dansk
Hvorfor demokratiet tilgodeser særinteresse, skaber irrationel politik og begrænser innovationen og på engelsk:
How Rich Countries Die.

Pas på betalte jagtpolitikere. En af årets mest interessante sager.

Raoul Wallenberg og Benny Frandsen . Til almindelig orientering og dannelse.

Antipiratgruppen lader sig ikke begrænse af logik. Og de tilsidesætter god advokatskik.

Sådan sikkerhedskopierer du film og spil. Slutter med et længere og yderst selvmodsigende afsnit om lovgivning. Altsammen citeret ordret fra Kulturministeriet.

Henrik går måske i Anders fodspor. For 4.5 år siden gjorde en ærlig kunde tykt grin med ineffektive og kriminelle (rootkit, prisaftaler mfl.) Sony Music.

It-politisk forening. I et ubesøgt hjørne af nettet ligger IT-politiks forening stille hen og taler almindelige borgeres sag.