Alligevel er det midt i sorgen penge, der betyder, at Malene Bay Andersen nu får tryghed i sin hverdag.

For fem år siden mistede hun sin mand, der omkom efter en alvorlig arbejdsulykke. Han var medlem af 3F, og de følgende år har socialrådgiver Marlene Skouboe, hendes kolleger fra 3F Rymarken i Aarhus samt 3F’s advokat hentet cirka 2,5 millioner kroner hjem til enken og boet efter hendes mand.

Lige før påske blev sidste punktum sat i sagen, da byretten i Aarhus tilkendte Malene en erstatning for tab af forsørger. Marlenes kamp for Malene er en af mange, som 3F’s dygtige sagsbehandlere og tillidsfolk fører hver dag året rundt for tusindvis af medlemmer.

Sidste år betød det, at fagforeningen hentede 1,8 milliarder kroner til 3F’erne – og deres pårørende. Det gælder alt fra sager om manglende feriepenge, ulovlige fyringer til alvorlige arbejdsskader.

Det er oftest, når problemerne er størst, man går til sin fagforening. Og selvom baggrunden kan være nok så trist, er det rart at vide, at der i enhver 3F-afdeling er en Marlene, der er klar til at hjælpe.

Læs historien her.

Den unge polak var i Danmark for at arbejde på vilkår, ingen danskere ved deres fulde fem ville finde sig i. Og sat til at arbejde for et dansk firma, der efter dødsulykken hævder deres uskyld.

Som du kan læse om i dette nummer af Fagbladet 3F, omkom den unge polak i en arbejdsulykke, hvor han faldt seks meter ned fra et tag. De chokerede polske kolleger gik i panik og anede tilsyneladende intet om alarmopkald 112. I stedet kørte de Pawal 30 kilometer rundt på Sjælland. Da de endelig nåede sygehuset, var deres kollega død.

Efterfølgende har Arbejdstilsynet konstateret, at forholdene på arbejdspladsen var så graverende, at ulykken nærmest måtte ske.

Politiet efterforsker stadig sagen. Men firmaet Hetag Tagdækning Sjælland, der brugte polakkernes arbejdskraft, mener ikke, det har noget som helst ansvar for ulykken.

Skal en arbejdsgiver gøres ansvarlig, påhviler det politiet og Arbejdstilsynet at føre beviset. Og i så fald vil firmaet slippe med en bøde på højest 40.000 kroner.

Sagen er så grotesk, at politikere, der vil forsvare misbrug af udenlandsk arbejdskraft, forhåbentlig er få. Men de findes. Ellers havde Pawal nok været i live i dag.

Og der er jo rent faktisk en masse gode ting, jeg kan gøre for at forkæle min krop.

Det kan du blandt andet læse her, hvor vi præsenterer projektet “Sund på arbejde”, et samarbejde mellem 3F, en række patientforeninger og Pension Danmark.

Otte 3F’ere er rigtig heldige. I løbet af det næste halve år kommer de til at mødes med eksperter, der kan hjælpe dem med både at spise sundere, kvitte smøgerne og få gang i motionen.

Lyder det surt?

Så lyt lige til Christian Nielsen, murersvend og 36 år. Han er en af de otte, der nu tager kampen op mod magelighedsfælden og ikke længere vil falde i sukkerhullet. For som han siger: “Når jeg er i form og spiser rigtigt, kan jeg mærke, at jeg er meget gladere og har mere overskud, både derhjemme og på arbejde.”

Hvem vil ikke gerne være et overskudsmenneske? Kunne rette ryggen, uden at maven stritter.
Slippe for at blive forpustet efter at have løbet 200 meter for at nå bussen. For ikke at tale om de ekstra år jeg kan lægge til mit liv i sidste ende. For det er jo målet med det hele: Flere glade og sunde år sammen med dem, vi holder af.

Fagbladet 3F vil fortsat holde et vågent øje med medlemmernes løn- og arbejdsvilkår og skrive om dem, der behandles uretfærdigt.

Men det er også vores ambition at hjælpe læserne i deres hverdag. Både ved at fortælle om muligheder på arbejdsmarkedet og ved at præsentere de mange attraktive rabatter og servicetilbud, 3F byder på i kraft af sin størrelse.

Fagbladet 3F’s markante satsning på dybdeborende journalistik med historier om kviksølvofrene på Grindstedværket og billig østeuropæisk arbejdskraft på bryggeriet Harboe som eksempler har gjort Fagbladet 3F til det mest prisvindende magasin nogensinde.

Og heldigvis sætter vores læsere også stor pris på den gode og grundige journalistik. De historier, hvor vi har sat en dagsorden, vækker også størst begejstring blandt læserne, viser vores læserundersøgelser.

I dette nummer har vi valgt at sætte fokus på efterlønnen. Og til de akademikere, økonomer og meningsdannere, der allerede har lagt efterlønnen i graven, skal der lyde en invitation til at slippe skrivebordet og tage på besøg blandt almindelige hårdtarbejdende danskere. Så vil de opdage, at det ikke er for at spille golf, at 3F’erne går på efterløn.

Velkommen til virkeligheden.

Det giver vi nogle svar på i årets sidste nummer af Fagbladet 3F, hvor vi er vendt tilbage til nogle af de historier, du har mødt i det forløbne år.

Der er den triste. Carina, som blev mobbet og fyret, og som nu sidder fast i jobkøen. Men der er også rigtigt mange glade.

Richard fra Holbæk fik sine dagpenge. Lizette blev fyret, da hun stillede op som tillidsrepræsentant. Nu har hun slikket sårene og er klar til at tage fat igen.

Anders fik konstateret muskelsvind, men holdt fast i jobbet, lagde kosten om, har tabt 25 kilo og træner 12 timer om ugen.

Susanne var nedslidt i armen og albuerne, men er nu glad for sit fleksjob på et plejehjem.

Bent, der fik sit liv ødelagt af kviksølv på Grindstedværket, har endelig fået erstatning. Stort tillykke.

18-årige Daniel, som følte sig presset til at droppe sin uddannelse, fordi han ikke kunne få skolepraktik, fik en læreplads som murerlærling.

Ordblinde Michael blev fyret fra Lindøværftet, men benyttede chancen til at komme i gang med en uddannelse. Michael var gået ud af 7. klasse, men har lige bestået dansk, matematik og engelsk på basisniveau og er klar til 9. klasse på VUC.

En række gode historier med budskabet om, at håbet og mulighederne lever stærkt i os alle. Ikke mindst når man har Danmarks stærkeste fagforening i ryggen.

Rigtig god jul og godt nytår!

Læs historierne i det nye Fagblad her.

Fagbladet 3F har i halvandet år fulgt en lille flok rengøringsansatte på skolen i Jægerspris. Desværre er de blevet et skoleeksempel på en rigtig dårlig udliciteringsproces.

Kommunen har været god til at informere alle andre end dem, det går ud over. De udliciterede har måttet sige ja/nej til job, de ikke kender, fordi de ikke har fået deres arbejdsplaner.

Derfor har de implicerede måttet gennemleve mange måneder i uvished, frustration og tristhed.

Temaet på side 18 handler om den smertefulde proces, som de privatiserede fra Jægerspris ikke er ene om.

Måske findes den helt lykkelige udlicitering ikke. Men i Fagbladet 3F’s tema giver vi masser af gode råd.

Ud over fyresedlen har mange af de fyrede i yderområder som Lolland og Langeland, i forvejen rigeligt at slås med. Hvor er den målrettede indsats for udkantsområderne? Politikerne har svigtet i årevis.

Samtidig skærer regeringen uhørt hårdt på AMU og på fyredes mulighed for omskoling. Det er simpelthen for dumt og usselt at sende fyrede ud i arbejdsløshed i stedet for i efteruddannelse. Endnu et sørgeligt svigt af politikerne.

Vestas er ude i et historisk stormvejr, men er heldigvis fortsat god for mange tusinde danske arbejdspladser. Men mange fyresedler kunne have været undgået. Hvis regeringen havde haft en grøn plan om udbygning af vindmøller til havs og på land, i stedet for at sylte den vedvarende energi.

Der er alt for mange svigt, så nu gælder det om at holde regeringen og politikerne fast på de løfter, de trods alt har givet om at hjælpe de fyrede. Så de ikke endnu en gang lades i stikken, når stormen har lagt sig.

Men det har de altså.

I Fagbladet 3F’s tema denne gang kan du læse om Uffe, Bjørn og deres kolleger, der sejler rundt i Københavns Havn.

Det er frisk gået sådan at nuppe en 16 kilometers tur – jeg ville i hvert fald kunne mærke det i bagdelen, hvis det var mig, som skulle padle af sted.

Havnearbejderne er langtfra de eneste 3F’ere, som har gang i det, man kalder sundhedsfremme. Det bliver faktisk mere og mere udbredt på 3F’ernes arbejdspladser. Der er fodboldhold, frugtordninger og massage. Eller rygestopkurser, sundhedstjek og motionscentre.

Nogle gange som en del af overenskomsten. Andre gange – som i tilfældet med kajakklubben – kommer initiativet fra medarbejderne selv.

Det flugter fint med, at 3F’erne gerne vil smide nogle kilo og få rørt sig lidt mere.

Her viser en ny undersøgelse, at tre ud af fire gerne vil være mere fysisk aktive. Samme antal vil gerne leve sundere. Og halvdelen af 3F’erne, der ryger, vil gerne holde op.

Der er godt nok sket meget, siden jeg var ung journalist, og man lige tog sig en øl i frokostpausen, en smøg til møderne og to ristede med det hele ved pølsevognen på vej hjem. Som professor Bente Klarlund siger i temaet:

- Der er sket et markant skifte. Tidligere var kulturen på mange arbejdspladser, at det var så hårdt at arbejde, at det var i orden at ryge og drikke på jobbet. Det er helt utænkeligt nu.

Nå, men jeg må vist hellere ud og løbe mig en tur…

Læs mere i Fagbladet 3F’s store tema om sundhed her.

Som journalist møder man ofte mennesker, der ikke har lyst til at få deres navn offentliggjort i bladet. Eller ikke vil fotograferes. Lysten til at stikke næsen frem er ikke stor. Og man har slet ikke lyst til at sige noget om sin chef!

Når jeg besøger kandidaterne til Årets Arbejdsplads, er stemningen anderledes. Folk vil gerne snakke, er åbne og ser mig i øjnene. Ingen dukker nakken. Og når der skal tages billeder, sker det som regel under mange sjove – men kærlige – bemærkninger og kommentarer fra kollegerne: ”Nå, der skal vist bruges vid-vinkel…”

Problemer opstår på alle arbejdspladser. Men jeg synes, det kendetegner virksomhederne i Årets Arbejdsplads, at ledelse og medarbejdere taler åbent og tillidsfuldt sammen, og får løst problemerne stille og roligt. Tillid og tryghed mellem ansatte og ledelse er nøgleordet. At man kan mærke, at man vil hinanden det bedste.

Tillykke til Hjortdal Specialtransport, der løb med prisen i år.

Problemet med Louises drøm er ikke, at hun er elev på en produktionsskole – problemet er, at hun efter al sandsynlighed skal rejse langt væk for at realisere sin drøm. Louise har nemlig hjemme i Lemvig, en af de 16 officielt udpegede udkantskommuner i Danmark. Og her bliver der færre og færre, der har råd til at gå på café.

Om 30 år har Lemvig for eksempel mistet hver ottende indbygger. Og de, der bliver tilbage, får flere og flere grå hår.

For 3F’erne er udfordringerne i dagligdagen i Udkantsdanmark rigtig store. Mange job forsvinder, og der skal køres mange kilometer, hvis man er arbejdsløs og vil uddanne sig til et nyt job.

Det kan 50-årige Jan Kjærgaard Olsen tale med om. Han havde i 14 år fast job på Vestjyske Slagterier, indtil det lukkede. Siden har han haft mange ufaglærte job, men det har en ødelagt ryg sat en stopper for. Nu må han i stedet køre 120 kilometer hver dag for at gennemføre en uddannelse som pædagogisk assistent. Men som Jan siger: ”Hvis man ikke gør en indsats, får man ingenting.”

I temaet i dette nummer af Fagbladet 3F og på www.fagbladet.dk/udkant kan du møde både Jan og Louise og læse meget mere om det skæve Danmark.