Derfor: Rigtig god sommer til alle bladets læsere!

Der er dog noget helt andet, som også ligger mig på sinde. Jeg bliver nemlig både berørt og forarget, når jeg læser Fagbladet 3F’s store tema om dødelighed.

Jeg bliver trist, når jeg læser om 46-årige Jens, der nu betaler regningen for mange års slid med et ødelagt helbred. Og en kræftdiagnose oven i købet. Jeg bliver ked af det på Jens’ og ikke mindst hans families vegne.

Men også fordi Jens’ historie er typisk for rigtig mange 3F’ere. Temaet om dødelighed afslører, hvad medlemmerne dør af. Råt for usødet. Og det er ikke hyggelig sommerlæsning.

Men jeg håber, at vi med dette vigtige tema kan fastholde diskussionen om den ulighed og uretfærdighed, der er i det danske samfund – den ulighed, som 3F’erne desværre er en alt for levende del af.

Den situation, tror jeg, at vi er mange, der befinder os i. I en lidt stresset hverdag er det meget lettere at finde de sure opstød og den bitre kritik frem end ros.

Og det er temmelig ærgerligt. Ris er naturligvis på sin plads, hvis man har lavet noget skidt – og hvis den bliver leveret på en positiv måde. Men der er meget mere energi i ros.

Der er sjældent nogen, der smiler, hvis de får en skideballe. Tværtimod bliver skideballen måske bare sendt videre til en anden kollega eller konen eller manden derhjemme.

Ros derimod kan få selv det sureste ribs til at løfte mundvigen og massere smilerynkerne. Og det kan løfte stemningen, hvis den er blevet lidt mat.

I dette nummer af Fagbladet og på fagbladet.dk sætter vi fokus på ros. Vi har spurgt en række læsere om, hvad det betyder for dem at få det nødvendige skulderklap i løbet af arbejdsdagen. Ikke overraskende er alle svarene enslydende. Alle er enige og husker os samtidig på, at ros ikke er noget, chefen alene har ansvaret for.

Og om et øjeblik får jeg måske ros, fordi jeg har skrevet min klumme og afleveret til tiden…

Men hva’ med dig – hvordan er det med ros på din arbejdsplads?

Fagbladet 3F’s aktindsigt viser, at 70 ud af 100 tidligere ansatte på Grindstedværket blev udsat for en overdosis kviksølv. Mange med store overskridelser – også efter datidens grænseværdier.

Vi har valgt at offentliggøre målingerne her, fordi vi mener, at det er relevant for nuværende og tidligere medarbejdere at kende til sandheden om deres arbejdsmiljø og de helbredsmæssige konsekvenser.
Mange medarbejdere er døde, men i vores arbejde med historien har vi også mødt efterladte, der har været fortvivlede over manglen på konkret viden om forholdene på Grindstedværket.

Fagbladet 3F har bevidst valgt at sløre identiteten på de medarbejdere, vi har fundet testresultater på. Vi ønsker ikke at krænke nogen enkeltpersoner. På redaktionen er vi i besiddelse af de 100 tidligere ansattes navne, men vi kender ikke det fulde omfang af arbejdsmiljøskandalen på Grindstedværket. Listen er alene dækkende for de oplysninger, vi har kunnet få adgang til.

Hvis du har arbejdet i Grindstedværkets B2-afdeling, hvor kviksølv blev brugt i produktionen af blandt andet vitaminer, hører vi gerne fra dig.

Klik ind her og oplev Grindsted-skandalen i ord, billeder og på video i det store tema.

Men sygdom er ingen herre over. Heller ikke altid lægerne, der endnu ikke kan sige noget om hans fremtid. Det er en svær usikkerhed at leve med.

Den giver i sig selv masser at bekymre sig om. Men det er også usikkerhed, der koster dyrt. For er man så syg, så kan man ikke få sygedagpenge efter 52 uger – sådan er loven – kan du se logikken?

Det kan hverken jeg eller Henrik, men han kan mærke det. Det koster ham 14.000 kroner hver måned. Siden november har han ikke kunnet få så meget som en krone i hjælp. Han må låne i banken. Det gør han og kæmper videre.

For Henrik er sej.

Jeg er ikke sikker på, at jeg i samme situation kunne være lige så sej. Men ét ved jeg: Der er ingen mennesker i dette land, som bliver hurtigere raske af både at skulle kæmpe med sygdom og truslen om økonomisk ruin. Tværtimod. Det skaber angst oven i sygdom, nogen må gå ned på det.

Det er en dobbelt straf, som desværre ikke kun har ramt Henrik. Hvert år er der cirka 5.000 andre danskere, som også mister deres sygedagpenge efter 52 uger – ikke fordi de er blevet raske, men fordi et politisk flertal i Folketinget har besluttet, at det – uha – er alt for usikkert og muligvis rigtigt dyrt, hvis syge skal have penge, lige til de bliver raske. Hvor lavt kan et velfærdssamfund egentlig synke?

Palle Smed, chefredaktør

Sådan lød lægens barske og bundforkerte besked til John.

- Lægen sad og gabte i de ti minutter, jeg blev undersøgt. Han var træt, uopmærksom og uinteresseret i, hvad jeg fortalte. Det var meget useriøst, fortæller John i dette nummer af Fagbladet.

Men den nu 58-årige fynbo er syg. Alvorligt syg. De ellers stærke arme har mistet kraften, og lungerne har det som et vandrør, hvor hullet bliver smallere og smallere, fordi røret er kalket til.

Den tidligere renovationsarbejder knoklede dagen lang i en luft, som svarer til den, der er i et hus hærget af mug og skimmelsvampe. John fik kronisk astma af arbejdet med skrot og skrald. Han har mistet 70 procent af sin evne til at arbejde.

John har måttet sige farvel til sit aktive liv med de gode kolleger på genbrugsstationen og kammeraterne i svømmehallen. Og davs til et mere stille liv som førtidspensionist på den lysegule sofa i familiens toværelses lejlighed.

Heldigvis for John ville han ikke acceptere den latterlige afvisning fra den søvnige og fordomsfulde læge. Han gik til fagforeningen, som fik hans sag genoptaget. En udhvilet og dygtig læge på samme afdeling kunne hurtigt fastslå, at fynboens astma skyldes arbejdet med affald. Nu har John fået tilkendt pension samt en erstatning på 1,2 millioner kroner.

Læs hele den groteske historie på Fagbladet.dk

Har du været ude for noget lignende, kender du nogen der har, eller synes du bare, at det er for skrapt? Så skriv din mening her på bloggen.

Her i begyndelsen af et nyt år har vi vel alle en tendens til at se på os
selv, vores familie og hverdagsliv med nye og småkritiske øjne. Er der
noget, jeg kan lave om her i 2008? Ville vores liv blive bedre, hvis…?

Sådan et internt serviceeftersyn foretog familien Madsen og
Rasmussen fra Frederikssund for snart tre år siden. Hev teltpløkkerne
op, drog over Broen og slog sig ned i et toetagers rækkehus lidt uden
for Malmø. Ligesom tusindvis af andre danskere vendte de fædrelandet
ryggen.
Hvad der får danskere til at gøre dette, har Fagbladet 3F kigget på i
temaartiklerne. Vi har ikke mindst fokuseret på økonomien i det.
Måske er det en meget dansk tilgang.
I forvejen er vi jo kendt for, at al dansk nyhedsdækning handler om
kroner og ører. Lidt grotesk i en tid, hvor vi aldrig har haft råd til mere.
Familien Madsen og Rasmussen har regnet ud, at de har knap
10.000 kroner ekstra til sig selv – om måneden – fordi de nu bor i
Sverige. Og tre biler!
Det var dog ikke Volvoen, der skulle få mig til at flytte familie med
rødder til Sverige.

Det var snarere forestillingen om et mere åbent og
tolerant samfund. En større respekt for ligestilling mellem kønnene.
En bedre tone over for de nye borgere med en anden kulør, der
kommer til vores lyse nord for at finde lykken.
Lykken er for mit vedkommende stadig i den danske muld og de
bornholmske klipper, og herfra ønsker jeg Fagbladet 3F’s læsere god
læselyst, hvor vi håber på et år med endnu flere gode historier.

Men overvejer du at flytte med familien til Sverige, Tyskland eller måske endnu længere væk? Så lad mig høre om dine overvejelser.

Og er du allerede flyttet, så fortæl om, hvordan det går i det fremmede.

Palle Smed
Ansv. redaktør
smed@3f.dk

Et af hullerne i Arbejdsmiljøloven ser ud til at være i forbindelse med udliciterede opgaver. Her fastslår Arbejdstilsynet nemlig selv, at hvis en opgave har en værdi under én million kroner, så behøver udbyderen ikke oplyse om problemer med arbejdsmiljøet.

I det konkrete tilfælde havde Arbejdstilsynet allerede tændt de røde advarselssignaler i 1993 og advaret kommunen om loftet.

Men disse advarsler nåede aldrig frem til den mand, der gik og gjorde loftet rent. Selvom Gentofte Kommune havde vidst besked om det farlige loft i 14 år, slipper kommunen alligevel for ansvar. Derimod må det det private rengøringsfirma Forenede Rengørings acceptere en bøde på 25.000 kroner.

Det virker som om, der er indført en slags bagatelgrænse, der meget belejligt åbner en ladeport for kommuner og andre, der har planer om at udlicitere. Dem er der jo mange af, og der bliver med garanti flere nu, hvor regeringen har meldt ud, at man sigter efter, at 25 procent af alle opgaver skal være udliciteret i 2010.

Og så er det tid til at ønske alle læsere en rigtig god sommerferie. Men savner du dine nyheder, så udkommer Nyhedsbrevet 3F hver dag sommeren igennem.

Se alt om Semsettin’s ulykke – og hullerne i arbejdsmiljøloven på det store tema-site om Gentoftesagen.

Vi ved det jo godt. At noget af det dummeste, vi kan gøre, er at bure unge kriminelle inde. Godt nok kan de ikke lave ulykker så længe, men alle statistikker viser, at fængsel ikke er vejen ud af kriminalitet. Det fungerer bare ikke, tværtimod påvirker turen bag tremmer ganske mange negativt – de bliver hængende i det dårlige selskab.

Ole Hessel har været politimand i 25 år. Han ved også, at domme for tyveri og vold ikke ligefrem pynter på CV’et, når der efter endt afsoning skal søges arbejde. Derfor har han droppet karrieren som betjent og i stedet taget initiativ til et projekt, der skal skaffe unge kriminelle et job. Mange unge kriminelle, der får et job, bliver nemlig på den rigtige side af loven.

21-årige Adanan Chini havde domme på op til to års fængsel bag sig, da Micro Matic i Odense lukkede døren op til et job. Og oven i købet gav ham en nye chance, da han på ny måtte en tur bag tremmer.

Mogens Madsen er tillidsrepræsentant på Micro Matic, der producerer fadølsarmaturer, og Mogens fortæller, at det personlige møde med Adanan og en kammerat gjorde udslaget. Det rørte da!

Jeg bliver også rørt, når jeg læser historien om Adanan. Mest af alt fordi det varmer, at der er ildsjæle, der har overskud og hjerte til at tage sig af dem, der måske bare har fået en skæv start her i livet. Det er godt gået og er stof til eftertanke på de virksomheder, hvor der kigges mere på straffeattesten end på mennesket bag. Så giv dog dem en chance!

De samme dyder må halvdelen af landets tjenere og taxichauffører lære sig, inden de går på pension, viser analyserne fra eksperterne i vores fælles pensionskasse, ATP.

Det er værst for grupper som tjenere og taxichauffører. Men faktisk får hver ottende danske lønmodtager ikke penge sat til side til pension samtidig med, at lønnen bliver sat ind på kontoen.

Det betyder udsigt til en tilværelse som pensionist med folkepension som eneste indtægt.

For langt de fleste medlemmer af 3F ruller der helt automatisk penge ind på pensionsopsparingen hver måned. De fleste får mindst 10,8 procent oven i lønnen sat af til alderdommen, fordi 3F sammen med arbejdsgiverne har aftalt, at der skal være mere at leve af end folkepensionen for fremtidens medlemmer på pension.

Forskellen er til at tage og føle på. Er du 40 år og i et 37-timers job til 105 kroner i timen, kan du fra nu af nå at spare cirka 580.000 kroner op i pension, inden du forlader arbejdsmarkedet som 65-årig.

Og jo mere, du tjener, jo mere sparer du op. Men kun hvis du er omfattet af en af 3F’s overenskomster med arbejdsgiverne.

Står du uden for fællesskabets aftaler, er forskellen til at tage og føle på. Så er der kun folkepensionen og det, du selv formår at lægge til side til at købe rasp og hvedemel til at strække farsen for.

Det er blandt andet pension og ordnede forhold, det handler om, når 3F og andre fagforbund forhandler løn og arbejdsvilkår for de kommende år med arbejdsgiverne. Men forhandlingerne giver kun mening, hvis der står medlemmer bag kravene. Og er du medlem af 3F, men får ikke pension, så spørg din afdeling hvorfor, og få din fagforening til at gøre noget ved sagen. 

Mens vores trykte udgave udkommer 16 gange om året, er vi i luften med Fagbladet XL hver eneste uge året igennem. Det er altså meget mere end blot en 1 til 1 oversættelse af det trykte medie, sådan som vi alt for ofte ser det i medieverdenen. For vi vil netop meget mere – deraf navnet XL: Xtra Large!

I Fagbladet XL gør vi ekstra meget ud af det stof, vores læsere synes er allerbedst. Og ganske ofte er det, de artikler, hvor de selv optræder eller måske endda selv leverer indholdet. På det felt er brugerdreven journalistik, som er et af tidens hotte buzzword, en gammel kending på Fagbladet.

En af topscorerne i den trykte udgave af Fagbladet er således serien Arbejdsliv. Her skriver medlemmerne selv om deres arbejdsliv og de tanker, de gør sig om dagligdagens mange udfordringer. Serien har kørt i snart 10 år og er mindst lige så populær, som da den første gang så dagens lys. Flere hundrede medlemmer har i løbet af årene fortalt deres historie. Til glæde og inspiration for tusindvis af andre.

Dermed har jeg også understreget det helt centrale i Fagbladet XL. At du som læser selv kan bidrage, hvad enten du vil give din mening til kende her i bloggen eller vil skrive om dit arbejdsliv.

En af de nye serier er “Den gode kollega”. I dag kan du møde Pia B. Sonne fra Svendborg, som er en rigtig god arbejdskammerat. Ærlig, kærlig og stabil, som hendes kolleger siger det. Er du en god kollega – eller er du en af rygtesmedene eller bare utilfreds med alting, uden selv at komme med gode forslag? Vi vil gerne høre dine egne erfaringer og præmierer det bedste indlæg med et gavekort på 5.000 kroner til en glad aften for dig og dine kolleger.

Rent journalistisk vil vi også være at finde ud blandt læserne. Vores journalister besøger hver eneste uge nye spændende arbejdspladser, interviewer medlemmer, der har noget på hjertet – historier som her på Fagbladet XL ofte vil være udvidet med lyd og billeder og vinkler, som du ikke kan finde i vores trykte udgave.

Og vores faste kok, Nikolaj Kirk, er også gået i flæsket på en række arbejdspladser. For en kok i et fagblad skal da ud og møde læserne, der hvor de er. På arbejdspladsen. Vi kalder serien ”Kok på job” og første stop er varmestuen for buschauffører på Nordhavn Station. Det er der kommet en farverig reportage ud af, og foruden at servere for chaufførerne, tager Nikolaj Kirk også for sig af retterne i sin egen XL-blog, hvor han blander mad og meninger i nye herlige opskrifter.

Sådan er både Fagbladet og XL fyldt med nye sider og ideer til alle på arbejdsmarkedet. Det ugentlige nyhedsbrev er ganske gratis, og de første, som tilmelder sig, deltager i konkurrencen om enten fladskærms-tv eller digitalkamaer.

Endnu engang rigtig hjertelig velkommen på Fagbladet XL.

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Du er velkommen til at skrive her i min blog eller bare sende mig en email.