Men det har de altså.

I Fagbladet 3F’s tema denne gang kan du læse om Uffe, Bjørn og deres kolleger, der sejler rundt i Københavns Havn.

Det er frisk gået sådan at nuppe en 16 kilometers tur – jeg ville i hvert fald kunne mærke det i bagdelen, hvis det var mig, som skulle padle af sted.

Havnearbejderne er langtfra de eneste 3F’ere, som har gang i det, man kalder sundhedsfremme. Det bliver faktisk mere og mere udbredt på 3F’ernes arbejdspladser. Der er fodboldhold, frugtordninger og massage. Eller rygestopkurser, sundhedstjek og motionscentre.

Nogle gange som en del af overenskomsten. Andre gange – som i tilfældet med kajakklubben – kommer initiativet fra medarbejderne selv.

Det flugter fint med, at 3F’erne gerne vil smide nogle kilo og få rørt sig lidt mere.

Her viser en ny undersøgelse, at tre ud af fire gerne vil være mere fysisk aktive. Samme antal vil gerne leve sundere. Og halvdelen af 3F’erne, der ryger, vil gerne holde op.

Der er godt nok sket meget, siden jeg var ung journalist, og man lige tog sig en øl i frokostpausen, en smøg til møderne og to ristede med det hele ved pølsevognen på vej hjem. Som professor Bente Klarlund siger i temaet:

- Der er sket et markant skifte. Tidligere var kulturen på mange arbejdspladser, at det var så hårdt at arbejde, at det var i orden at ryge og drikke på jobbet. Det er helt utænkeligt nu.

Nå, men jeg må vist hellere ud og løbe mig en tur…

Læs mere i Fagbladet 3F’s store tema om sundhed her.

Dine penge ser du aldrig, men næste dag åbner din chef en ny forretning. Endda efterlader han en millionregning til skatteborgerne.

Statskassen går hvert år glip af svimlende summer. I SKATs afdelinger mod økonomisk kriminalitet har man fundet fusk for mere end en halv milliard kroner – alene inden for de seneste par år.
Gad vide, hvor mange halve milliarder SKAT endnu ikke har fisket ud af firmafuskernes nålestribede inderlommer?

I dette nummer af Fagbladet 3F fortæller vi, hvordan skruppelløse konkursryttere spekulerer i at slippe for regningen til både medarbejdere, kreditorer og dig som skatteborger. Spekulationen i konkurser foregår ikke kun i små, lyssky baggårde, men trækker spor helt ind på de bonede gulve i store, landskendte supermarkeder.

Politikerne har i flere år talt om problemet, men intet er sket.

Det er på høje tide, at regeringen skrider ind, så statskassen ikke længere er et tagselvbord for svindlere med flossede forretningsmetoder.

Har du været i kløerne på en konkursrytter, eller synes du bare, at de slipper for let? Så skriv en kommentar her.

Slaveriet blev forbudt i Danmark i 1848 – men stortrives stadig bag danske bønders lukkede stalddøre her 160 år senere.

I dette nummer af Fagbladet 3F fortæller vi om livet på landet. Chokerende! Afskyeligt! Og aldeles uacceptabelt! Jeg har ikke lyst til at tro mine egne øjne og ører. Danske landmænd behandler unge, udenlandske praktikanter langt ringere end dyrene på gården.

3F får næsten hver dag nødråb fra udlændinge i dansk landbrug. Fagforbundets bunker med sager er vokset støt de seneste år – og spænder fra vold, psykisk terror og grove seksuelle krænkelser til snyd med løn og feriepenge.

Hvor længe skal disse ydmygelser fortsætte?

Hidtil har 3F stået alene i kampen for ordnede forhold på danske gårde. Men måske er danske bønder efterhånden gået så meget fra snøvsen i stalden, at selv landbrugets egne organisationer har fået nok?

I hvert fald tager toppen af landbruget nu afstand fra brodne kar i branchen. Det er nyt. Og nydeligt. Forhåbentlig er det ikke bare varm luft på en sommerdag.

Læs Fagbladets artikler om pinslerne på landet.

Derfor: Rigtig god sommer til alle bladets læsere!

Der er dog noget helt andet, som også ligger mig på sinde. Jeg bliver nemlig både berørt og forarget, når jeg læser Fagbladet 3F’s store tema om dødelighed.

Jeg bliver trist, når jeg læser om 46-årige Jens, der nu betaler regningen for mange års slid med et ødelagt helbred. Og en kræftdiagnose oven i købet. Jeg bliver ked af det på Jens’ og ikke mindst hans families vegne.

Men også fordi Jens’ historie er typisk for rigtig mange 3F’ere. Temaet om dødelighed afslører, hvad medlemmerne dør af. Råt for usødet. Og det er ikke hyggelig sommerlæsning.

Men jeg håber, at vi med dette vigtige tema kan fastholde diskussionen om den ulighed og uretfærdighed, der er i det danske samfund – den ulighed, som 3F’erne desværre er en alt for levende del af.

Sort i ansigtet efter en dag i sadlen på toppede belgiske brosten – naturligvis i silende regn. Men fuld af sjove minder og gode oplevelser. Sindssygt sjovt, siger Frank Høj selv.

Snart er det slut. Frank Høj cykler i karrierens sidste kapitel. Og hvad så? En situation, der minder om den, mange danskere befinder sig i som følge af finanskrisen.

Men Frank Høj fanger det positive. Ser det som en mulighed for at prøve noget nyt. Og værdsætter det vigtigste, han har: Kone og børn og sit gode helbred.

På den måde er interviewet med den glade cykelrytter både inspirerende og livsbekræftende.

Ingen går igennem livet uden kriser. Og nogle gange kan det hele godt virke uoverskueligt. Selv putter jeg opgaver og problemer ned i små pakker. Bearbejder dem og pakker dem op. En efter en.

For mig gør det mange ting lidt mere overskuelige. Og glæden ved at åbne pakkerne, efterhånden som jeg ser en løsning, giver energi og overskud. Det er så vigtigt at finde glæderne i stedet for at dvæle ved sorgerne.

Lidt lommefilosofi påvirket af det første spæde forår. Det glæder jeg mig også over.
Men hvordan har du det med  at håndtere glæder, besværligheder og sorger?

Måske skal vi bede kronprinsessen udvide projektet og kaste royal glans på mobning blandt voksne på arbejdspladsen. Jeg er i hvert fald dybt rystet over, at hvert 4. 3F-medlem i en undersøgelse om mobning, svarer, at de selv har været udsat for at blive mobbet – på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Samtidig svarer over halvdelen, at de har oplevet, at kolleger er blevet mobbet.

En af de 3F’ere, det er gået ud over, er Niels Ulsø. Han fortæller i dette nummer af Fagbladet 3F, hvordan han gennem længere tid blev forfulgt af en kollega. Da han en morgen sidder med en skål havregryn foran sig, pibler tårerne uden videre ned ad kinderne. Så ringer hans kone og melder ham syg.

- I det sekund jeg ikke længere skal på arbejde, gør det ikke ondt i maven. Jeg kan ikke holde det ud mere. Men på det tidspunkt ved jeg stadig ikke, at det er mobning, fortæller Niels Ulsø, der i dag er aktiv i foreningen Voksenmobning – Nej Tak!

Ifølge Fagbladet 3F’s undersøgelse er mobning ikke noget, der bliver talt om på arbejdspladsen. Ikke desto mindre er åbenhed om, at voksne også kan være onde ved hinanden det første skridt til at forhindre, at det sker. Og skridtet til at få diskussionen op på bordet og få lavet en mobbepolitik på arbejdspladsen.

 Læs mere om mobning i Fagbladets artikler.

Så gælder det om at sætte sig ned og lytte. For måske har jeg klodset drillet en medarbejder, som slet ikke synes, det var morsomt. Eller måske føler en af medarbejderne, at jeg behandler hende forskelligt fra de andre på redaktionen.

Det kan godt være lidt svært at indse, at nogen synes, jeg har gjort noget galt. Det er klart, at mange chefer kan være bøvlede og skabe konflikter. Men det er jo andre chefer – ikke mig.

Efter mere end 10 år som chefredaktør for Fagbladet 3F, har jeg fundet ud af, at den bedste måde at møde kritik fra mine medarbejdere på, det er at tage det alvorligt. Det værste, der kan ske, er konflikter, der blot skubbes ind under sofaen, hvor de får lov til at leve deres eget liv og vokse som nullermænd, der bare bliver større og større. Selvom jeg skal indrømme, at det nogle gange er det letteste. Især hvis man ikke lige kan overskue konflikten.

Men som en ledelsesrådgiver siger i dette nummers artikler om bøvl med chefen , så er det en rigtig dårlig forretning, hvis ledelsen og de ansatte er i konflikt. God stemning og godt samarbejde kan direkte aflæses på bundlinjen i årsregnskabet. Og det er jo et ret godt argument at tage med til sin chef, når han har svært ved at tage fat om konflikterne på jobbet.

Det har i hvert fald givet mig stof til eftertanke.

Har du bøvl med din chef – så skriv om det her.

Den bedste beretning belønnes med en uges ophold i et af Folkeferie danske fericentre.

Senest frist for indsendelse er den 31. oktober.

Den situation, tror jeg, at vi er mange, der befinder os i. I en lidt stresset hverdag er det meget lettere at finde de sure opstød og den bitre kritik frem end ros.

Og det er temmelig ærgerligt. Ris er naturligvis på sin plads, hvis man har lavet noget skidt – og hvis den bliver leveret på en positiv måde. Men der er meget mere energi i ros.

Der er sjældent nogen, der smiler, hvis de får en skideballe. Tværtimod bliver skideballen måske bare sendt videre til en anden kollega eller konen eller manden derhjemme.

Ros derimod kan få selv det sureste ribs til at løfte mundvigen og massere smilerynkerne. Og det kan løfte stemningen, hvis den er blevet lidt mat.

I dette nummer af Fagbladet og på fagbladet.dk sætter vi fokus på ros. Vi har spurgt en række læsere om, hvad det betyder for dem at få det nødvendige skulderklap i løbet af arbejdsdagen. Ikke overraskende er alle svarene enslydende. Alle er enige og husker os samtidig på, at ros ikke er noget, chefen alene har ansvaret for.

Og om et øjeblik får jeg måske ros, fordi jeg har skrevet min klumme og afleveret til tiden…

Men hva’ med dig – hvordan er det med ros på din arbejdsplads?

Desværre er der ikke altid helt idyllisk, når man kigger ind bag facaden på unge menneskers arbejdspladser.

I dette nummer af Fagbladet 3F fortæller vi om McDonald’s, der har snydt en lang række unge ansatte for over en halv million kroner. Og traditionen tro er LO’s Jobpatrulje også denne sommer løbet ind i massevis af unge, der arbejder under ulovlige eller uordentlige forhold.

Unge under 18 må for eksempel ikke arbejde i lokaler, hvor der serveres spiritus. De må heller ikke løfte og slæbe som voksne. Og går den unge i skole, er der regler for, hvor mange timer der må arbejdes om dagen.

I sagen om McDonald’s arbejdede en 16-årig 62 dage i træk. Nogen burde have sat en stopper for det. Restaurantchefen i hvert fald. Men i mine øjne kommer man ikke uden om, at vi som forældre har et ansvar, hvis datteren eller sønnens arbejde tager overhånd.

Jeg ved godt, at det ikke er nemt at kende til regler om alting. Derfor er det godt at kende nogen, der gør det. 3F har faktisk et billigt medlemskab til fritidsjobbere. Så det er bare om at få meldt ungerne ind.

Sammen kan vi sørge for, at de unge får en god start på arbejdsmarkedet.

Palle Smed

Ansv. redaktør

Forbundet og lokalafdelingerne hentede sidste år over en milliard kroner hjem til 3F’s medlemmer. Mange millioner til medlemmer, der er blevet snydt for løn eller pension og rigtig mange millioner til medlemmer, der må leve med smerter eller handicap, fordi de er kommet til skade på deres job.

Hver eneste krone, forbundets tillidsfolk skaffer hjem til medlemmerne, er forbundet med en skæbne, der har brug for hjælp til at skaffe sig retfærdighed. Det er det, vi som fagforening er sat i verden for. Om det er de 30.000 kroner til 17-årige Casper, der aldeles uretfærdigt blev anklaget for at stjæle fra sin arbejdsgiver, eller om det er Poul Eriks ødelagte ryg, han ikke anede, gav ham ret til en millionerstatning, før han gik til sin lokale 3F-afdeling, så er de blot eksempler på, at fagforeningen ikke har overlevet sig selv.

Det vil nogen så beklage, dem om det. Vi koncentrerer os om opgaven: at sikre, at det 3F-medlem, der mangler løn for de 50 overarbejdstimer, familien gik glip af, får hver en krone, hun har ret til. At ham, der får et smæld i ryggen og aldrig siden kommer til at bære rundt på sine børnebørn, får erstatning for et mistet arbejdsliv.

 Læs beretningen om 3F’s aktiviter i 2007.

Det er derfor, vi er her.