Redaktørens blog

Af admin

Publiceret torsdag d. 17 september, 2009 kl.22:52
Opdateret torsdag d. 17 september, 2009 kl.22:53

Det gode arbejdsliv

I de seneste uger har jeg haft fornøjelsen af at besøge tre danske virksomheder, der alle har det til fælles, at de er i finalen om at blive Årets Arbejdsplads.

Og det er befriende at møde virksomheder og medarbejdere, der har fundet deres egen vej igennem den økonomiske krise. I et miks af kvalitet og arbejdsglæde.

For det er kendetegnende ved de tre meget forskellige finalevirksomheder: Hotel Nyborg Strand, Beck Pack Systems i Rønne og Jysk Linnedservice i Varde.

Alle steder står effektivisering og indtjening højt på dagsordenen. Og alle steder er medarbejderne inddraget i den udvikling, som er helt nødvendig for, at virksomhederne overhovedet ser nogen fremtid for sig.

Arbejdsglæde var en anden følelse, dommerkomitéen blev mødt med på deres tur landet rundt. Stolthed og engagement, men også god plads til omsorg over for de kolleger, som i en periode har brug for luft eller pleje til at få livet til at hænge sammen.

Over det lyste målet om at levere den bedste kvalitet. Uanset om det er rent tøj og linned til sygehuse i det vestjyske, god service og betjening af hotelgæster med udsigt til Storebælt, eller når man på Bornholm har fundet sin særlige niche inden for papkasser til transport af frossen fisk.

I dette nummer af Fagbladet 3F præsenterer vi de tre finalevirksomheder for læserne. Vinderen kårer vi ved en konference om “Det gode arbejdsliv” 22. oktober.
Læs her om de tre gode steder at arbejde.

Kommentarer til artiklen

Hej
Jeg kan kun sige at sidste års vinder Falck A/S er stadig Danmarks bedste arbejdsplads, selvom krisen også mærkes hos os bliver ingen fyret, vi venter og regner med at opgangen kommer tilbage. Det er simpelt hen en fornøjelse at gå på arbejde HVER DAG.
Henrik Guldberg Jensen
sidste års indsender af årets arbejdsplads

Henrik Guldberg Jensen | Fredag d. 18 september, 2009 kl.19:08

A bit surispred it seems to simple and yet useful.

Kylia | Lørdag d. 30 juli, 2011 kl.23:02
Kommentér artiklen