For syg til at få hjælp!

Henrik Poort-Abrahamsen trodser sine smerter i armen og kæmper som en vanvittig for at blive rask efter sin ulykke med motorsaven. Om han nogensinde bliver det, ved han ikke.

Men sygdom er ingen herre over. Heller ikke altid lægerne, der endnu ikke kan sige noget om hans fremtid. Det er en svær usikkerhed at leve med.

Den giver i sig selv masser at bekymre sig om. Men det er også usikkerhed, der koster dyrt. For er man så syg, så kan man ikke få sygedagpenge efter 52 uger – sådan er loven – kan du se logikken?

Det kan hverken jeg eller Henrik, men han kan mærke det. Det koster ham 14.000 kroner hver måned. Siden november har han ikke kunnet få så meget som en krone i hjælp. Han må låne i banken. Det gør han og kæmper videre.

For Henrik er sej.

Jeg er ikke sikker på, at jeg i samme situation kunne være lige så sej. Men ét ved jeg: Der er ingen mennesker i dette land, som bliver hurtigere raske af både at skulle kæmpe med sygdom og truslen om økonomisk ruin. Tværtimod. Det skaber angst oven i sygdom, nogen må gå ned på det.

Det er en dobbelt straf, som desværre ikke kun har ramt Henrik. Hvert år er der cirka 5.000 andre danskere, som også mister deres sygedagpenge efter 52 uger – ikke fordi de er blevet raske, men fordi et politisk flertal i Folketinget har besluttet, at det – uha – er alt for usikkert og muligvis rigtigt dyrt, hvis syge skal have penge, lige til de bliver raske. Hvor lavt kan et velfærdssamfund egentlig synke?

Palle Smed, chefredaktør