Har du bøvl med chefen?

Vil ikke sige jeg har desideret bøvl med min chef, men han kan sommetider godt være urimelig feks hvis man kommer til at lave en skade i godset (kører fragt) så kan han godt fare op i det røde felt, og så kan man godt føle det som om at han mener man gør det med vilje… Og det samme gælder hvis man ønsker lastbilen på værksted, det er han ikke altid lydhør overfor, og det kan godt irritere, og derved opstår diskussionerne..

ja det betyder rigtig meget hvordan ens chef opføre sig når vedkommende er på arbejdspladsen men jeg vil hellere have en hissig chef end en chef som intet siger og gør.. jeg er tjenerelev. min nuværende chef kan godt komme op i det røde felt, men det er absolut kun hvis det er fortjent. og hun er en af de bedste chefer man kan ønske sig. min forige chef derimod havde intet at sige om noget.. han var ligeglad om vi lærte noget og havde intet hverken godt eller kritisk at sige.. det var endnu mere frustrende..

Var ansat i fiskeindustrien og havde en leder, der var knald i låget. På et tidspunkt fik jeg en skider hver morgen, fordi jeg var der som den første. Da jeg klagede over ham, fik jeg at vide, at han var god nok, han kunne ikke styre sit temperament og som yngre var han meget værre. Valgte så at finde andet job, og har i dag en leder, som er den samme hver dag. Aldrig sur og forsøger altid at gøre det bedste for os ansatte. Hvor er det dejligt med sådanne mennesker. Så går man glad på arbejde.

Jeg har det godt med konflikt med mine chefer. Det er en ren fornøjelse at stå op kl. 0200 og ringe til sin chef for at høre hvad til man skal møde når de har glemt at give besked herom. At skrive ironiske breve til ham om hans dårlige ledelse evne og manglende vedligeholdelse af hans vognpark gør ham hidsig, men slå ham i hoved med overenskomsten gør ham kule skør og ondskabsfuld, så det gør jeg ikke for tit.
Vi skal huske på at arbejdsgiver har den fulde ret til at lede og fordele arbejdet, og det er der ikke mange der kan. Vi som arbejder skal til gengæld ikke lave mere end højst nødvendigt, og få arbejdsgiver til at betale så dyrt som muligt. Vi skal altid lade som om vi helst ville skifte til en anden arbejdsgiver, det gør ham utryk da han ikke få udført noget arbejde uden arbejder.
Så konflikt med chefen er for mig noget godt, og jeg ønsker ikke at gå på arbejde hvis jeg kun blev mødt med smil og venlighed

Palle

Jeg har følgende at meddele.
På min nuværende (??) arbejdsplads har/er der massive problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Det hele startede for ca. et år siden og er eksklerede voldsomt siden og er bestemt ikke afsluttet.
Kollegaer “brummede” mere og mere over kirkegårdslederen tiltagende dårlige humør og nedladne tone overfor medarbejderne. Som sikkerhedsrepræsentant forespurgte jeg, om dette var noget jeg skulle tage op i sik.org. i min egenskab som sik.rep.
Dette ønskede kollegaerne.
Dette blev kun værre !!
Kirkegårdslederen må have følt sig presset, – for nu blev dennes vrede meget målrettet mig. Dette resulterede i en efterfølgende partshøring og senere afskedigelse. Denne blev (af underlige grunde) senere trukket tilbage og (efter min og 3F´s mening hævnet) med en skriftlig advarsel. Sagen voksede sig endnu større og arbejdstilsynet kom også ind i billedet, med en ikke så lidt kritisk arbejdstilsynsrapport, – som omhandlede kirkegårdslederens dårlige ledelsstil.

Sagen voksede yderligere.

Der blev afholdt møder mellem 3.F og personalestyrelsen. Senere deltog også en repræsentant for OAO. Og sideløbende hermed pålagde arbejdstilsynet kirkegården, at gøre noget ved problemet, ellers ville arbejdstilsynet handle på det. Samtidig bebudede arb.tils. at følge sagen. Kirkegården fik (så vidt vides) også en gul smiley.

Sagen bliver endnu større.

Jeg følte i den grad, at kirkegårdslederen nu forfulgte mig i min daglige arbejdsdag, med mere og mere dårlig kritik. Jeg kan godt forholde mig til kritik, såfremt den er konstruktiv, men der var tale om et tydeligt mønster.
3.F klagede også på mine vegne.

Sagen vokser sig stadig større.

Nu blev jeg bortvist fra arbejdspladsen med en tynd begrundelse. Hvilket et “vidne” som åbenbart havde overværet episoden, nu meldte sig og afviste kirkegårdslederens påstande for baggrunden af bortvisningen.

Nu er der kørt sag siden, og denne er endnu ikke afsluttet. Jeg venter stadig på at sagen kommer for en dommer i en voldgiftsag. Og jeg ved ikke hvad det hele ender med.

Tør jeg tro på retfærdighed ??- for som repræsentanten i 3.F (som har støttet mig meget) lidt lyrisk siger “en ting er at have ret, – en anden er at få ret”. !!

Den lille mands kamp mod den store.
Leder er jo i sagens natur, den stærke part og lønmodtageren den svage.

Jeg håber stadig. Det hele er jo gået stærkt ud over min og min kærestes økonomi, da der rutinemæssigt udstedes karantæne, indtil der ligger en afgørelse.

Dette er ikke ment som selvretfærdig ynk, men desværre fra den virkelige verden.

Min direktør mener han er et over menneske, der var en der ikke havde lukket ordentligt for vores store fryser, så alt var jo tøet, jeg ringede og spurgte om der ikke var en forsikring, der dækkede og fik den besked at han havde ingen foesikring mod idioter, det viser sig senere hen, at det var ham selv der havde lavet fejlen

Jeg er den ( hissige, når det er fortjent!! )arbejdsgiver Diana E. Nielsen skriver om i ovenstående 2. indlæg.
Det er dejligt når ens ansatte kan se igennem med de gange man som chef kan komme op i det røde felt. Indrømmet, jeg kan springe i luften, men det er som regel kun når jeg ikke har sovet i flere dage, fordi jeg ikke kan finde løsningen på et problem som jeg ved det er min pligt som arbejdsgiver at finde en løsning på. Det er ikke altid en dans på roser at være arbejdsgiver. Så kære ansatte bær over med chefen, en gang imellem – i får jo løn for at høre på os tossede chefer. Og dig, Diana, vi tager en snak om dit indlæg når du møder kl. 10,00.

Svar til 7. indlæg af kromutter fra svostrup

og der ser i, kære læsere, hvad man får ud af at følge med i verden.. en snak med chefen når man møder klokken 10.00… jaja… hun følger med det gør hun..

men KAN man se igennem når ens arbejdsgiver udstiller en som fedterøv? det får jeg nok svært ved.. kære kromutter… du skylder en omgang!;)

Hej 3F

Jeg er ansat på en fabrik i Haderslev og har været der i 8 gode år. Men her i maj 2008, fik vi en ny værkfører og det har virkelig ikke været sjovt…
De 2 første uger han var, stod han meget ved min side og snakkede. Det var så slemt, at mine kollegaer spurgte, om jeg var blevet inviteret med ud og sejle (han har en båd). Den første dag han begyndte, sagde han til mig, at “de mørke” ikke havde noget at gøre på en arbejdsplads, de skulle bare sendes hjem. Jeg tænkte mit, for vi havde på det tidspunkt en såkaldt “mørk” ansat. Lidt efter fik jeg, at vide, at han var fraskilt og det var fordi hans ekskone havde “dusket” en anden (hans egne ord). I løbet af halvanden uge, fik jeg meget privat at vide, bla.
1: At han havde en kæreste som havde det meget svært. Så ville hun være kærester med ham og så ville hun ikke. Jeg sagde til ham, at det næsten lød søm nogle teenager. Hans kommentar var, at det ikke var pga. det sexuelle han havde hende, men fordi han jo holdt af hende.
2: Han har bla. også haft en chef, som var konen utro, når de var på arbejdsopgaver, men når han så kom hjem til konen senere, så kom han kun lige ind af døren, så fik konen et kys, hun vendte røven til og så tog han hende bagfra (igen hans egne ord).
3: At min værkføres eks. har flere mænd og at hun har fået et barn, som er snydt ud af næsen på naboen og som må være blevet unfanget på hendes polterarbend med hendes nuværende mand. Det har han regnet sig frem til.
Det var bla noget af det jeg skulle lægge øre til. Til sidst kunne jeg ikke mere og gik til vores “gamle chef”. Han fik så stoppet ham. (men da var “skaden” også sket)
I juni måned havde hver enkel medarbejder så en “medarbejder samtale”, som vores nye værkfører skulle stå for. Da jeg ikke mente, at han kendte os nok, bad jeg den “gamle” om at være med, dels fordi jeg ville lægge alle kort på bordet ang. hans samtaler med mig og dels fordi jeg ikke ville have, at han bagefter sagde noget der ikke hang sammen. Jeg fortalte bla., at jeg ikke kunne have respekt for en mand, der opførte sådan og at han havde ødelagt det gode ved at komme på arbejde.
Vi har hart mange kontroverser siden og det er lige som om, at vores “gamle chef” ikke vil gøre noget ved det. Vi skal bare have det til at køre siger han.
Den første tid vores værkfører var ansat, var der en del der var inde og brokke sig over ham, til vores “gamle chef”, men der skete kun det, at der var et par stykker som flyttede afdeling og en holdt helt op. Jeg er også blevet tilbudt, at komme i den anden afdeling, men har takket pænt nej, for hvor mange skal han have lov til at “ødelægge”?!
Han over holder ikke hans tavshedspligt… Han siger, at der hvor han kommer fra hedder det “pik og patter”…
Jeg er næsten aldrig syg, men måtte gå hjem i 2 dage pga ham. Han har fortalt til den “gamle”, at jeg ikke siger godmorgen til ham, hvad er en direkte løgn. Jeg sidder tit med hørehværn på og så kan jeg ikke altid høre hvad der foregå rundt omkring mig. Men at andre ikke siger godmorgen til ham gør åbenbart ikke noget. Har sagt til ham, at han køre mig ned, men hans kommentar var bare “ja ja”. Da jeg var “syg”, kunne jeg ikke lave andet end at sove og græde. Jeg er stadig meget træt og har ikke den store energi til meget i hverdagen, når jeg først kommer hjem fra arbejde. Det er da desværre også gået ud over min mand og børn. Alt hans sexuelle snak og væremåde har ødelagt mig meget. Havde aldrig forestillet mig, at sådan en type skulle knække mig. Har haft en lille snak med fagforeningen og de ville gerne hjælpe, men på det tidspunkt havde jeg ikke overskud til det. Da jeg så nævnede det for den “gamle chef” at vi måske skulle have en samtale mellem ham, værkføren, mig og 3f, så kom det ikke på tale. Jeg har virkelig været langt nede. Føler nogle gange at jeg er i 2 verdener, en hvor jeg bliver nød til at vise mig fra mit “gamle jeg” og en hvor det hele kan være lige meget. Jeg kan ikke forstå at ledelsen ikke lytter til os. De må da også være interesseret i at det hele køre på skinner. Man kan godt mærke, at os på “gulvet” er de små i systemet.
Man kan så spørge sig selv om, hvorfor jeg ikke søger nyt arbejde.. Ja hvorfor gør jeg ikke det. Nok fordi jeg har været utrolig glad for at være der og fordi jeg ikke har overskud til at finde et nyt arbejde, da min arbejds glæde er langt væk lige for tiden. Jeg er simpelthen ikke klar til en hel masse nye input.
Inden jeg slutter, skal der lige siges, at der er mange som brokker sig over ham, men de tør ikke gå videre med det.
Jeg kunne blive ved, men det må komme en anden gang.
Han har virkelig ødelagt mere end hvad godt er og jeg har deværre ventet for længe med at sige fra, men sådan en mand kan man sgu da ikke have respekt for, eller hva?!

Med venlig hilsen

“løven”

.

Hej 3F
Jeg er ansat på en virksomhed der ikke har overenskomst. Så hver gang der er noget galt,er der ingen at gå til end kollegaer. Da jeg blev ansat hørte jeg meget om vores mellemleder. Men hun var sød og rar overfor mig, så jeg slog det hen. Der var aldrig nogle problemer hvis jeg skulle have fri. Hun kunne godt forstå at det var svært med to børn og en mand der rejste meget.
En del af mine kollegaer havde det ikke så nemt. De skulle næsten ligge på knæ og bede om lov til at gå til lægen med deres børn.
Hun sagde til mig at der jo var forskel på hvor villige man var til at arbejde over. Jeg arbejdede det over jeg kunne, men syntes da ikke at de andre arbejdede mindre end jeg.
Efter nogle mdr. blev jeg, efter eget ønske, flyttet til en anden afdeling. Men havde stadig hende som nærmeste forsatte. Vi skulle ikke arbejde så tæt sammen mere men snakkede stadig sammen i pauserne.
Så stoppede jeg med at ryge. Og da rygerne ink. lederen stod udenfor i pauserne, snakkede jeg ikke med hende mere. Hun var meget efter mig hvis jeg gik med udenfor og mente at jeg bare kom for at få gratis røg. Efter et stykke tid gad jeg ikke at høre på det mere og blev inde i pauserne.
Da jeg så skulle have fri en dag kunne det ikke lade sig gøre. Hun kunne ikke give nogen god begrundelse så efter nogen snak frem og tilbage fik jeg lov, hvis jeg sørgede for at arbejde det ind. Det havde jeg altid gjort, så det sagde jeg til hende, at det var da ikke nødvendigt at sige til mig. Hun kikkede surt på mig og sagde at hun jo ikke kunne vide hvad jeg gik og lavede i den anden afdeling.
Da det er hende der sidder med timesedlerne, ved hun udmærket at jeg arbejder over hver uge.
Siden den dag har det været en kamp at få fri. Jeg er begyndt at gå uden om hende hvis jeg skal have fri og spørge den næste leder. Der er mange af mine kollegaer der gør det samme. Hun har stadig sine ynglinge, jeg er bare ikke en af dem mere. Nu forstår jeg hvad “De gamle” mente da jeg blev ansat.
Det skal også lige nævnes at der er en meget stor udskiftning af kollegaer, og alle nævner hende som hovedårsag til at sige op.
Jeg søger også andet arbejde.

Hilsen
“Børstemor”

Her på min arbejdsplads (transportvirksomhed) har vi en Chef der tror han er hævet over alle og alle de regler der findes på arbejdsmarkedet. Det viser sig ved at hvis man præsenterer ham for et problem med Biler eller andet materiel man skal bruge for at udføre en transport, så farer han op i en spids og det skal han sku nok bestemme hvad man skal bruge, uanset om det foreskrives i færdselsloven, regler for Særtransport eller andet. Hvis man siger til ham at det kan man ikke nå pga. køre og hviletid. Bliver han helt tosset og beskylder mig og min forbandede fagforeningen for at det er også vores skyld der er sådanne regler og vi kan bare rejse hvis vi ikke kan indordne os under hans regler. Dette udmunder så i at de Chauffører der vil køre efter overenskomsten bliver syltet, når arbejdet skal fordeles. Det er jo nok også derfor vi har en del tyske chauffører og også nogle danske der kører på eksportoverenskomsten når de kører her i landet. Selvom det ikke er lovligt at køre sådan, gør de det jo nok fordi de står ikke i nogen fagforening.Sikkerheds og tillidsmand findes hellere ikke. Det vil han ikke have. Jo de findes endnu disse egenrådige chefer der er ligeglade med alt og alle. Hilsen Palle Nissen

Tja de kære chefer…Tror desværre en del af dem er psykopater..
Havde et godt job i rigtig mange år, men så kom der en ny værkfører.. Vi var nogle stykker der ret hurtig havde fornemmelsen af han var svær at lure… Men men, så blev man syg med dårlig ryg og manden gik en på klingen hele tiden…Men trylle en sygdom væk, kan man jo ikke.. Presset om man ikke blev hurtig nok rask og trusler om at miste sit job gav en depression…Ja nu er man arbejdsløs, og kæmper stadig med depression over et år efter…Så kan kun sige at får man sådan en chef, ska man hurtigst muligt finde sig et nyt job, for disse mennesker ændrer sig aldrig..Han har stjålet mindst 1 1/2 år af mit liv og angsten for at få sådan en chef igen vil altid ligge og lure..

Min chef, ja hvor skal jeg starte, uden at være for negativ.
Jeg har et meget stort problem han tåler ikke konkret kritik, det vil sige enten er hans verden sort eller hvid, som betyder at jeg, og mine kollegaer, ikke tør gå ind på hans kontor, og sige vores oprigtige mening og være ærlig. Hvis vi gør det bliver vi stemplet som dårlige medarbejder. Og resultatet af dette bliver at man til næste personlige samtale med chefen, bliver anklaget for at sætte en dårlig stemning i afdelingen. Og trusler med at hvis dette ikke stopper, så går der ikke lang tid, før man er blevet fyret.
Ja man kan sige at resultatet af dette er blevet at man aldrig tager virkelige problem stillinger i arbejdet op med ham.
Man går deriomod hen over hovedet på ham, og for løst ting med projektansvarlige, produktansvarlige og andre chefer.
Eller også tager man selv konsekvens stilling til sager, som normalt slet ikke er en almindelig medarbejders job.
Men hvad der er endnu værer er at chefen ikke engang er på kontoret dage vis af gangen, eller hele uger af gangen, medarbejderne er total overladt til sig selv at styrer tingene. Og så kan det da lige være at man kan få en mail engang imellem hvor der står et par ord fra chefen. Så når der opstår vigtige ting som skal behandles hurtigt, har man kun sig selv eller de få kollegaer på kontoret til at hjælpe.
Men hvad pokker når chefen er mennske sky, og mange kollegaer sidder i timevis på Facebook, uden det har nogen form for handling fra chefen´s side, bliver tingene som de er.
Mange er bange for at blive fyret, så de holder deres mund i, og brænder inde med de ting som de ikke kan komme ud med. Og hvad resultat har det så givet.
Sygdom på stibe, alt lige fra stress til hovedpine til maveonde m.v.
Hvad der er mærkværdigt er at chefen kun tænker på 1 ting, resultat, resultat og resultat. Hvordan vi kommer frem til målet er ikke vigtigt. Bare målet er nået. Og hvad indebærer det så, jo enten overarbejde eller løb hurtigere hver dag. Og hvad sker der når virksomheden fyrer folk, jo de tilbage sidene folk, for bare overlagt deres arbejdsopgave, med den besked ja i når det nok.

Men hvad sker der når 1 dårlige chef har truet en medarbejder, jo medarbejderen glemmer det aldrig, og det vil altid ligge i baghovedet på personen. Lige meget hvad der sker. Allerede der har chefen total ødelagt forholdet. Og vil derfor have umådelig svært ved at få genoprette tilliden fra medarbejderen.

Frihed under ansvar er godt, men hvad hjælper det hvis intet fungerer på arbejdspladsen.