Du er ikke syg. Du er for fed og har blot brug for en kostplan.
Sådan lød lægens barske og bundforkerte besked til John.
- Lægen sad og gabte i de ti minutter, jeg blev undersøgt. Han var træt, uopmærksom og uinteresseret i, hvad jeg fortalte. Det var meget useriøst, fortæller John i dette nummer af Fagbladet.
Men den nu 58-årige fynbo er syg. Alvorligt syg. De ellers stærke arme har mistet kraften, og lungerne har det som et vandrør, hvor hullet bliver smallere og smallere, fordi røret er kalket til.
Den tidligere renovationsarbejder knoklede dagen lang i en luft, som svarer til den, der er i et hus hærget af mug og skimmelsvampe. John fik kronisk astma af arbejdet med skrot og skrald. Han har mistet 70 procent af sin evne til at arbejde.
John har måttet sige farvel til sit aktive liv med de gode kolleger på genbrugsstationen og kammeraterne i svømmehallen. Og davs til et mere stille liv som førtidspensionist på den lysegule sofa i familiens toværelses lejlighed.
Heldigvis for John ville han ikke acceptere den latterlige afvisning fra den søvnige og fordomsfulde læge. Han gik til fagforeningen, som fik hans sag genoptaget. En udhvilet og dygtig læge på samme afdeling kunne hurtigt fastslå, at fynboens astma skyldes arbejdet med affald. Nu har John fået tilkendt pension samt en erstatning på 1,2 millioner kroner.
Læs hele den groteske historie på Fagbladet.dk
Har du været ude for noget lignende, kender du nogen der har, eller synes du bare, at det er for skrapt? Så skriv din mening her på bloggen.
Synes det er beklageligt det der er sket.. Men som tidligere ansat ved odense renovationsselskab, så forstår jeg nu heller ikke kritikken, da jeg ved at de gik meget op i de ansattes sundhed og jeg følte at de hele tiden var på forkant med tingene, og nu er 6 ud af 52 jo ikke mange, men det er nok.. Selvom jeg ikke mener at det kun skyldes, at de har arbejdet på genbrugpladser, det kan altså også have noget med livsstil at gøre, og det er ikke alle 6, som har været lige gode ved sig selv, og det med at astmaen kun er kommet ved at arbejde med affald, den hopper jeg ikke på, men trist er det da, og det der trøster mig mest er at det da for en gangs skyld er lykkedes 3F i Odense at få noget erstatning, da jeg ved fra mig selv at de ikke altid var lige gode til det..
til kim jensen .du snakker om noget du ikke ved noget om så jeg vil håbe du selv får samme tur som mig .
Til kim Jensen .nu har jeg jo været med til at behandle john det tog ca.2år før john kunne gå på 1 sal han har været ved 5 spe.læger 4 spe.sygeplager m.m vis du er så dygtig er der brug for dig på ouh.
