Af Palle Smed
Publiceret
torsdag d. 18 september, 2008 kl.13:45
Opdateret
torsdag d. 17 december, 2009 kl.11:41
Husk at rose…
Jeg har lige – for sådan cirka to minutter siden – rost en kollega for en flot arbejdsindsats. Faktisk synes jeg ikke selv, at jeg er så dårlig til at rose kollegerne omkring mig, men omvendt er jeg temmelig sikker på, at de fleste godt kunne tænke sig, at jeg var lidt mere rundhåndet med de opmuntrende bemærkninger.
Den situation, tror jeg, at vi er mange, der befinder os i. I en lidt stresset hverdag er det meget lettere at finde de sure opstød og den bitre kritik frem end ros.
Og det er temmelig ærgerligt. Ris er naturligvis på sin plads, hvis man har lavet noget skidt – og hvis den bliver leveret på en positiv måde. Men der er meget mere energi i ros.
Der er sjældent nogen, der smiler, hvis de får en skideballe. Tværtimod bliver skideballen måske bare sendt videre til en anden kollega eller konen eller manden derhjemme.
Ros derimod kan få selv det sureste ribs til at løfte mundvigen og massere smilerynkerne. Og det kan løfte stemningen, hvis den er blevet lidt mat.
I dette nummer af Fagbladet og på fagbladet.dk sætter vi fokus på ros. Vi har spurgt en række læsere om, hvad det betyder for dem at få det nødvendige skulderklap i løbet af arbejdsdagen. Ikke overraskende er alle svarene enslydende. Alle er enige og husker os samtidig på, at ros ikke er noget, chefen alene har ansvaret for.
Og om et øjeblik får jeg måske ros, fordi jeg har skrevet min klumme og afleveret til tiden…
Men hva’ med dig – hvordan er det med ros på din arbejdsplads?
Jeg er lige blevet sygemeldt fra min arbejdsplads, grundet stress. Og en af mine årsager til stress var bl.a., jeg aldrig modtog ros fra min chef -og jeg mener virkelig ALDRIG. Når man fik en opgave, eller et forslag til forbedringer, som kom der aldrig nogen tilbagemelding om ens indsats. Ergo begyndte jeg at tænke, at jeg nok ikke havde gjordt det godt nok. Så til sidst føltes det som om at jeg skulle opfinde Den Dybe Tallerken, for overhovedet at gøre mig forhåbninger.
Til gengæld synes jeg at mine kollegaer, og jeg har været gode til at rose hinanden, men man glemmer det lidt når man samtidig konstant brokker sig over cheffen….
Jeg har en chef der farer op over ingen ting, hvis man lige snakker kort med en kollega hvor man kommer til at stå stille kommer han med det sammen og brokker sig over man ik laver noget og ikke nok med det så bliver han ved med at gå efter en og brokke sig, man tænker kun på hvornår han mon holder igen og ros til os kommer aldrig over hans mund. Men det værdste er at man selv bliver meget negativ og stresset af det det meste af dagen..!
Jeg søgte ferie ved hjælp af blanket, hvor der påtrykt står: ferie kan kun søges med denne blanket. Efter 10 dage søgte jeg igen, med samme blanket, kun ny dato og gammel dato overstreget. Efter yderligere 10 dage søgte jeg tredie gang. På intet tidspunkt, modtog jeg nogen reaktion. INGEN. Ikke engang; vi har modtaget ansøgning, vender tilbage! INTET. Efterfølgende sendte jeg så en erklæring om, at jeg AFHOLDER ferie uge det og det. INGEN reaktion. Faxen virker ikke, tænker jeg. Sender anmodning om nye køreskiver. Modtages dagen efter!!! Samme fredag jeg har tænkt at gå hjem til ferie, bliver jeg ringet op af afløser, der spørger mig om, hvor nøglen til bussen hænger! Føler jeg mig ignoreret?
En sen aften, ringer jeg mig syg, hvorefter jeg bliver overfuset på det groveste: Om jeg er klar over hvor pissebesværligt det er at skaffe en afløser. At nu kan han sidde og ringe til alle mulige og ved du hvad? Vi lader sgu være at sende nogen, så kan vi se hva kunden siger til det!!!!!! Hvorefter røret blir knaldet på. Fik jeg dårlig samvittighed over at svigte. Tænk ikke på det. Jeg har faneme været så mødestabil som nogen og så får man hældt sådan noget gylle i hovedet.
Det er kun et par eksempler ud af MANGE. Jeg kunne skrive en mindre bog om hvordan man stille og roligt fjerner motiveringen fra en medarbejder der har kørt præcis det samme, i over fjorten år. Og hvorfor har jeg så ikke søgt noget andet. Det har jeg osse. Nu. Men uden glød. For selve mit arbejde har jeg såmænd været rigtig glad for og vil gerne fortsætte.
PS. Jeg har kendskab til flere kollegaer der har sagt op, af samme årsag: Rigtig dårligt indeklima.
HVORFOR INTERESSERER DE SIG IKKE EN FJERT FOR AT BEHOLDE EN GOD MEDARBEJDER?
Chefredaktør på Fagbladet 3F og ansvarlig for 3F’s medier. Han kommenterer aktuelle emner, som har betydning for 3F’erne arbejds- og privatliv. Kom gerne med din mening.
- 3F - Fagligt Fælles Forbund
- Kampmannsgade 4
- 1790 København V
- Tlf: 70 300 300
- E-mail: fagbladet@3f.dk