Hvordan ville du snakke med dine børn om døden, hvis dit liv snart var slut?
De tanker tumler 56-årige Anne Pedersen med lige nu. Lægerne har fortalt hende, at hun ikke vil overleve. Som så mange andre 3F’ere vil hun dø af lungekræft.
Hvordan skal din begravelse foregå?
For mange af os er det svært at tale om døden. Særdeles svært. Det er det også for Anne. Men hun vil gerne hjælpe andre – sig selv kan hun ikke længere hjælpe. Anne viser stort mod, når hun i dette nummer af Fagbladet 3F står frem og fortæller om sine inderste tanker. Om døden. En drøm. Og om det fyringsbrev, der lå i postkassen, da hun kom hjem efter en livsvigtig kræftoperation i venstre lunge.
Kontrakter med kunder var vanskelige at opfylde med Anne som rengøringsassistent, lød kommunens forklaring på fyringen. Kommunens flotte ord om at sikre tryghed og fastholde ansatte med en livstruende sygdom eksisterer kun på et papir. Virkelighedens politik er penge.
Fyringen var utidig. Umenneskelig. For fattig.
Anne kan ikke længere klare at ligge halve dage på sine knæ og skure gulve på en af kommunens skoler. Men hun kan gøre gavn andre steder. Tidligere har hun været plejemor for en pige med store sociale problemer – og kunne måske igen bruge sit varme hjerte og humoristiske hoved til at hjælpe andre af kommunens borgere.
Anne vil fortsætte med at ringe til rengøringspigerne fra arbejdet. Gå til banko og i biografen med sin søster og trofaste veninder.
Hvordan ville du bruge din sidste tid?
hvis det var mig som har det som min exe svigermor anne pedersen vil jeg gøre som hun gøre hvis jeg bare var så stærk som hun er smiler med en tår i øjet over hvor dejlig en farmor hun er for min dejlig 6 år søn som elsker sin farmor over alt og ved at farmor er syg men ikke hun skal død men tænker mange gang på hvordan min søn få det efter han skal midste sin elske farmor hvis man er så stærk som anne tro jeg man kan alt men en ting skal hele verden vide en exe svigermor og dejlig farmor få man aldrig håber vi har hende i mange år i nu vil og kan ikke sige farvel og midste hende nu
