“Jeg er bange for at dø, inden min arbejdsskadesag bliver afgjort.”
Barske og triste ord fra 81-årige Villiam Kristensen, der blev forgiftet af kviksølv på Grindstedværket.
Han er alvorligt syg af blandt andet leukæmi, lungerne er ødelagte, og hænderne ryster. Som du kan læse i dette nummer, kæmper han hårdt, men det er en ulige kamp.
Han har ventet på en afgørelse i sin arbejdsskadesag siden sommeren 2008 og lytter nervøst efter posten hver morgen.
Han er en af de SID’ere, der blev mest belastet af kviksølv. Han arbejdede fra 1961 til 1965 i kviksølvafdelingens hjerte og havde dengang ti gange så meget kviksølv i urinen som tilladt efter datidens grænseværdier.
Her 45 år efter skal Villiam nu bevise, at hans ødelagte helbred skyldes kviksølvet. Det havde været nemmere at bevise i 1965. Men den mulighed fik han aldrig.
Fordi myndighederne og Grindstedværket på den mest kyniske måde holdt kviksølvmålingerne skjult. Lige indtil Fagbladet 3F afslørede skandalen i 2008.
Villiam er gjort af et særligt stof. For selvom han er bitter over at være blevet ført så groft bag lyset, og smerterne tærer, har han ikke givet op.
Han har blot det beskedne ønske at få afsluttet sin sag efter at have ventet i 45 år. De første 43 år i uvidenhed, og de sidste to år i frygtelig vished om årsagen til de sygdomme, der har ødelagt hans liv.
Sagerne er utvivlsomt komplicerede at behandle, men Arbejdsskadestyrelsen må og skal sætte mere fart på både sagsbehandlingen og antallet af erstatninger. For Villiams skyld og for alle de andre kviksølvofres skyld.
