Arbejdsliv: Hvad laver du den første time på arbejde?

I dag skal chaufføren på universitetet!

Det er stadig mørkt og det regner lidt, typisk vintermorgen her i landet. Denne dag starter på mange måder som alle andre arbejdsdage i Danmarks eneste blodbus.hvor arbejdetstiden normalt begynder 0730.Jeg er cyklet hjemmefra i god tid, hader at komme i sidste øjeblik, så klokken er ca. 0700 da nøglen stikkes i låsen og alarmanlægget slås fra, og døren åbnes til den rullende blodbank som er arbejdspladsen/frokoststuen og transportmidlet for 4 mennesker de næste 9 timer. Hurtig omklædning til en lidt usædvanlig beklædning for en ansat i en blodbank-nemlig cowboybukser, rød t-shirt og rød vest- praktisk tøj til alle gøremål som venter.

Først skal kaffen sættes over, og medens den brygger bliver der tid til at hente de depotvarer som blev bestilt i går,men som vi først kan få nu,da depotet er lukket når bussen kommer retur om aftenen.Tilbage i bilen breder duften af kaffe sig, der sættes på plads efter rengøringfolkene der har vasket gulvet i de tidlige morgentimer, alt skal placeres så det er trafiksikkert, vi opholder os jo i og omkring alle de ting som skal
bruges for at tappe det blod som er nødvendigt for at alle operationer og kræftbehandlinger på hospitalerne kan finde sted.
Kollegaerne kommer også i god tid, så når arbejdstiden starter er bussen køreklar, kaffen er hældt på thermokanden, el-kabler er rullet sammen og “dagens chauffør”, som ofte er vores afdelingsygeplejerske- 61 år og kvinde- har taget plads bag rattet, medens de øvrige spænder sig fast og håber det bedste–jo, toner mellem kollegaerne er fri og god, vi er meget sammen på utroligt lidt plads, så vi kender og respekterer hinanden.
Efter en tur gennem byens mylder af cyklister ude lys på,fortravlede bilister der skal over” for sent gult/tidligt rødt”. når vi frem til Odense Universitet, hvor vi skal arbejde i dag.

Hurtigt og rutineret bliver bussen sat på plads, og alle opstartsfunktionerne bliver gennemført og testet, så vi er sikre på at alt udstyr fungerer optimalt og alle regler for blodtapning er overholdt.
Nu er det tid for at få den morgenkaffe som blev brygget tidligere, men som regel kommer den første af dagens ca. 65 donorer lidt for tidligt, og så går dagen i gang med et “godmorgen og velkommer, alle de syge er glade for at du er kommet”.
En travl morgentime går over i dagens øvrige travle timer, men vi er med til at gøre en forskel— og så er det jo andres arme vi stikker i—,.

Vi ses i morgen.

Den første time på jobbet

Jeg er Ambulancebehandler og ansat ved Falcks redningskorps, på en lille station hvor vi er 3 døgnvagtshold af 2 mand samt 2 dagvagter. Jeg kører selv døgnvagt, hvilket vil sige at jeg er på arbejde ca. 10×24 timer om måneden. Jeg har været ansat på stationen som redder i 10 år og inden da var jeg deltidsbeskæftiget brandmand på samme station i 10 år.

Mine morgener på jobbet er svære at forudsige, er der tid til noget? eller er det ud på landevejene med det samme?
Jeg møder som regel ca. 20 minutter før arbejdstiden starter så jeg kan nå at klæde om og få en kop kaffe med de kollegaer som er på vej hjem.

Sammen med kaffen får man så også de sidste nyheder. Har kollegaerne fået sovet eller har de kørt hele natten? Har de været ude til noget alvorligt eller har de oplevet andet som de syntes vi skal høre om. Hele atmosfæren er krydret med sort humor og godmodige drillerier, nok vores måde at lægge oplevelserne fra os på.
Når klokken er 7.30 er det arbejdstid, kollegaerne der har været på de sidste 24 timer kører hjem, nogen gange til en velfortjent lur andre gange klar til at gå i gang derhjemme. Vi er 2 mand, der er mødt skal i gang med dagens eftersyn, det vil sige at vores ambulance og vores udstyr skal efterses og klargøres og der skal laves den daglige rengøring af både bil og materiel så vi hele tiden er udrykningsklar.
Vores udstyr bliver efterset og afprøvet, defibrillatoren(elektronisk hjertestarter) afprøves og der skiftes batterier. Iltflaskerne efterses og temperaturen på lattergassen kontrolleres. Der udfyldes kontrolskemaer og tasker og skabe efterses, medicin kontrolleres og bilen pakkes op så den er køreklar.
Rengøring er også en fast rutine hver dag, vægge, lofter og gulv skal vaskes og alt inventar skal tørres af. Bilen vaskes og tørres og så er vi ved at være færdige med dagens rutiner .
Hvis tiden tillader det kan vi lige nå en kop kaffe sammen med de 2 dagvagter der møder klokken 9.00 og så er der ellers tid til at vaske gulve, ordne vasketøj og klare hvad der ellers er af forefaldende arbejde på stationen.
Nogen gange forløber dagen helt anderledes. Klokken 7.30 lyder udkaldet og den gule lampe blinker. Så foregår den første time på jobbet ude i bilen, hos patienten og på sygehuset. Det hænder også at arbejdsdagen starter før 7.30. nogen gange lyder alarmen lige når jeg er kommet til stationen ”Kørsel 1 og hvis de nye er mødt må de godt kalde op” lidt træls ikke at få sin morgenkaffe og bare blive skudt i gang på den måde, men kollegaerne som er på vej hjem er taknemmelige da vi lige har reddet dem for et par timers overarbejde.
Så det er ikke altid at dagens rutiner bliver klaret den første time på jobbet, men så klarer vi dem senere på dagen.

Den første time på vores arbejdsplads

Jeg er turistchauffør hos Schmidts turisttrafik A/S i Glostrup, og vores arbejdsplads er lidt atypisk, på vores køresedler står hvad tid vi skal være hos første kunde.

Så flere af os møder sådan 1½-2 timer før vi skal være fremme. Så laver vi kaffe, og vi har næsten altid en kollega der køber franskbrød og smør, og så skillinger vi sammen (nogen af os) og så hygges der lidt og der hjælpes hvis nogen skal frem til en adresse som han/hun ikke kender. Busserne bliver kørt ud af ”den blå hal” af vores morgenpostchauffør og garagemand, vognmændene (vi har 3 – 2 seniore og Junior) kommer ofte ned og får en kop kaffe med drengene.

Den bløde start og hyggelige atmosfære gør at de fleste turner ud af garagen med de 18-20 tons bus i godt humør, og kan optræde i gadebilledet som ”gode hensynsfulde” bilister og holde servise og godt humør i højsædet til vores gæster. Så den første time den Schmidter.

På førtidspension 

 Ja, det er jo lidt svært,at fortælle om kolleger, da jeg er blevet førtidspensionist for en del år siden; men jeg er da stadig medlem, og synes derfor, jeg også har ret til at deltage.

Jeg keder mig aldrig. Det første, der sker, er selvfølgelig,sengeredning og vasketøj. derefter har jeg en del forskellige hobbyer, som at lave nogle nisser, lave tillykke kort, skrive sange, somme tider laver jeg nogle børster ( kopbørster, neglebørster, rengøringsbørster osv. ) Vi har også en stor have, der skal passes. Jeg laver alt vores saft og syltetøj selv.

Jeg skal hver uge til læge og have akkupunktur mod smerter, og til fysioterapeut. og der skal handles. Så der er nok at lave. Nogle dage får jeg ikke rigtig lavet noget, når jeg har ondt og er meget træt; men jeg bestemmer så heldigvis selv min arbejdsdag. Jeg klipper også hår på folk. der er så dejligt, at have nogle at snakke med. Det er jo ikke så mange, men det er den gode sociale kontakt. Så selv om jeg har ondt en dag, hjælper det mange gange, at have tankerne et andet sted. Og snakken går så godt, når jeg står der. Heldigvis fejler mit snakketøj ikke noget.

Jeg tror også det er med til at holde mig igang, Det kan jo ikke hjælpe,. at sætte sig, og have ondt af sig selv.Det har jeg jo nok nogen gange, når jeg har det meget dårligt. Men jeg prøver hele tiden at holde mig i gang.

Dette er vist en anderledes historie, end i forventer, men som sagt, jeg er også medlem. Og det drejer sig jo altid om dem, der arbejder. Og ja……. der var en gang.

Historien i historien

En tidlig morgen i starten af 2006 på vej ind på virksomheden falder mine øjne på et relief i indgangspartiet til fabrikken, hvorpå der står:

Roulunds Fabriker etableret 7.11.1736

Det går op for mig, at år 2006 er året, hvor virksomheden bliver 270 år. I det samme slår den tanke ned i mig: Gad vide, hvor længe min familie, familien Rasmussen, tilsammen har været ansat der?

Den tanke afstedkom adskillige problemstillinger, nemlig hvem i familien har været der, og hvor længe. Det kan måske virke som en overskuelig opgave at finde ud af, men ……

Hvad er egentlig en familie?
Svaret fandt jeg i Nudansk Ordbog, og jeg lod dette være afgørende for, hvem jeg kunne inddrage i min krønike.

Hvem har været der?
Nogle af familiemedlemmerne var nemme at afgøre, andre voldte større problemer. Andre igen kom ind som en overraskelse; havde de været der eller ej?
Hvor længe havde folk så været ansat og hvornår?
Her viste folks hukommelse sig at være vældig relativ, men med deres oplysninger og god hjælp fra personaleafdelingen i virksomheden lykkedes det i løbet af 9 mdr. at få styr på familiens samlede anciennitet.

Jeg havde som udgangspunkt besluttet mig for, at hvert familiemedlem skulle stille med et nyt og et gammelt foto, det skulle jo være en nem sag, ha ha.
Det tog bare 8 mdr. at få alle til at aflevere disse billeder, hvor besværligt kan det være! Sideløbende med projektet om familien begyndte jeg at søge på nettet efter nogle fotos af virksomheden. Det viste sig næsten umuligt at finde noget, da det meste på nettet handlede om tekniske detaljer om vore produkter.

Jeg tog tillige kontakt til Stadsarkivet i Odense, de måtte dog havde noget om en virksomhed, som har ligget i byen i 270 år, men nej, de havde stort set ikke noget, hvilket gjorde mig lidt skuffet.

Nogle af mine kollegaer blev opmærksom på mit projekt og begyndte at komme med ting og sager, de havde liggende eller havde fundet i diverse kælderrum på virksomheden, og som de mente, jeg måske kunne bruge.

I de senere år er virksomheden blevet splittet op i utallige selskaber, og mange arkivrum er blevet ryddet, og det som måtte være tilbage, kneb det med at finde ejere til.

Langsomt men sikkert voksede mit ønske om nogle billeder af virksomheden til en mindre historisk samling. Ja, faktisk ændrede mit projekt sig til, at jeg måtte tage mig af at sikre Roulunds historie.

Det som startede som et mindre projekt om familien Rasmussen, ændrede sig henover året til et kæmpeprojekt, som tog al min fritid i 9 måneder.
Projektet var utroligt spændende og lærerigt og gav kontakt med mange gamle med- arbejdere, Odense Bys Museer, Odense Stadsarkiv, Odense Lokalhistorisk Bibliotek og mange andre personer med relationer til Roulunds og historie.

I uge 27 lavede jeg den første lille udstilling på virksomheden, som bekræftede mig i, at dette var noget som interesserede kollegaerne, høj som lav.

I uge 44 lavede jeg en kæmpe udstilling på 150 kvm for 100 erhvervsledere, som var på besøg i virksomheden i anden anledning.

I uge 45 gentoges denne udstilling for alle ansatte på matriklen på Hestehaven. (Bemærk: Roulunds er i dag delt i 7 forskellige selskaber med forskellige ejere).

I samme forbindelse lancerede jeg en CD-rom om familien Rasmussen og Roulunds, som de ansatte havde mulighed for at erhverve.
I forbindelse med denne udstilling havde vi besøg af Odense Bys Museer og Odense Stadsarkiv, som udtrykte interesse for det indsamlede materiale.

Al materiale er i skrivende stund afleveret til byens museer, hvor almenheden siden kan få glæde og gavn af det.

Mit beskedne projekt kom virkelig til at trække tænder ud, men var det hele værd. At se kollegaernes interesse og siden selv blive kaldt op til ledelsen og blive komplimenteret og honoreret for indsatsen var det hele værd.

Ps. I øvrigt var 17 medlemmer af familien Rasmussen ansat i 237 år tilsammen. De fleste 3F’ere kan mere end de selv tror, de får bare sjældent muligheden. Mange kunne sikkert havde gjort det bedre end jeg, de gjorde det bare ikke

Med kammeratlig hilsen

Kurt Dahl Rasmussen
Roulunds Rubber

Her er lidt om mit arbejdsliv

Jeg startede som 14 år ved landbruget, der var meget mere lemeligt arbejde en der er i dag. Det kunne jeg holde til i 27 år. Og der efter gik jeg sygemeldt i et år, som kom jeg i flexjob hos Kurvemager Lisbeth Jespersen. Der har jeg nu været i fire år, det er meget et spændende job, jeg arbejder kun 30 timer om ugen.

Det er hvad min ryg kan holde til, så er der også tage hensyn til at jeg har nogle hvile pauser en i mellem.

I dag har jeg det rimeligt godt, så det gå stille og roligt i en fat rytme Fra klokke 7: 30 til klokken 14:00 hver dag i en arbejdsuge.

Fuld fart frem

Jeg smutter hurtig igennem den første hal, mens jeg hilser på de forskellige og vidre ind på kontoret og stempler ind..

Så er jeg klar!

Jeg går hurtig ned af trappen til kantine og baderum..

Det sidder på rygraden… tempo tempo…. når man gør rent skal alt gå stækt..

Rundt og tømme skraldespande, støvsugeren frem, og igang med at støvsuge.

For der er spåner og skidt over alt. Ikke at de nogle grisebasser, men deres arb er beskidt..

Der kommer et par arbejder mere forbi som hilser og små sluder..

Så der støvsuget, op til det lille kontor og gang med støvsugeren, for der er endnu mere beskidt. Affaldssækken i hånden samtidig og poserne i baglommen.

For man skal jo ikke ranne for mange gange med tingene, for så smutter tiden jo, og man kan ikke nå og gøre det ordenlig.

Hov “STOP!” lyder det inde i mit hovedet. Jeg er jo ikke på arbejde for et rengøringsfirma i dag.

Nej, jeg er på arbejde ved HST, og der har de valgt at også rengørings ass stempler ind, og så har man den tid, det tager.

Dejlig.. De stressende tanker om at nå at gøre det perfekt inden for alt for kort tid er væk, nu det bare igang med at tørre bordene af, og gøre rent i baderummene.

Stadig med tempo på, men ikke med stress på.

For jeg kan lide at arbejde med lidt tempo. Men jeg vil også kunne levere et ordenlig stykke arbejde, ikke noget halvfærdig noget, som alle er utilfredse med.

Den første time er gået, men jeg er ikke mør. Nej, jeg er klar til at fortsætte med det sidste i baderummene og kontorene

Ja. jeg kan lide at gøre rent, når jeg som her får tiden til det og bliver værdsat!

Det er vigtigt at grine

Jo, jeg er postbud, så jeg sorterer post: breve (store og små, aflæsnings-kort, indbetalingskort, tandlægekort, husk at bestille bor(d)) og magasin-post (blade og magasiner i alle størrelser og tykkelser). Men der kan man godt snakke lidt med kollegerne og fortælle nogle vittigheder, det er nemlig vigtigt at starte dagen med at grine, det kan være noget man har læst eller noget man selv har stikket sammen som for eksempel:

- Ude på landet hvor jeg bor, er der mange jægere – hvad sker der når de går på jagt i regnvejr? – Jo, så bliver det vådeskud det hele.

Eller den om Adam og Eva:

Historien i biblen om at det var Eva, der lokkede Adam til at spise af æblet, så de blev jaget ud af Edens Have, er kun blevet sådan fordi det er mænd (man er vel rødstrømpe…) der har fortalt og nedskrevet historien!

Min udlægning er sådan:
- Adam lå under et træ i haven og slappede af. Så kom slangen forbi og Adam siger til slangen:

- Sig lige til Eva, at jeg godt vil have et af de røde æbler derhenne, de ser ud til at være lige til at spise, men jeg orker ikke at rejse mig den første time!
Der også noget med at mænd har svært ved at holde sig oprejst i storm-vejr, – det er fordi de har det hele i hovedet så de nemt vælter, hvorimod vi kvinder, tomhjernede og gumpetunge har tyngden på det rette sted så vi kan sagtens holde balancen.

Nogle gange sker der ting som sætter noget i gang, som den morgen hvor der var en der ringede og sagde at han ført kom klokken 6.30 – det gav lidt murren, men så sagde jeg:

- Ja, men han er jo heller ikke helt ung længere, så han har nok brug for en halv time efter sex(6).

Sådan går den første time og så er det tid at gå til sit eget budbord og gøre dagens post klar til omdeling. Når det er slut og man har fået en hurtig kop kaffe, er det tid til udgang og så er klokken mellem 8 og 9.

Ude på turen kan man så synge postbudets kendingsmelodi, som går på melodien – Det haver så nyeligen regnet – de sidste tre linier: – Viger ej ud af spor, for vi kender de ord – det har slet ingen hast for den som tror!

Hilsen
Eva Hansen