En rygestoppers farvel til en kær elskerinde

Af Johannes Nørgaard, journalist på Fagbladet – snart ryger uden elskerinde

Nedtællingen er begyndt. Et kig på uret, hvis jeg også skal sove har jeg 15 timer tilbage at ryge i. Restlagret af nikotin-erstatning fra sidste rygestop er talt op. Jeg har til weekenden over. Jeg er beredt, så godt som det er muligt. Til i morgen klokken seks, når

jeg står op til de dagligdags rutiner, når ungernes madpakke skal smøres, badet, havregrynene, kaffen også – nå nej, det er slut med at liste ud på terrassen til en stille morgensmøg.

15 timer er temmelig meget lidt, cirka 30 smøger, hvis jeg strammer mig an. Og jeg skal lige love for, at jeg har sænket periskopet og føler mig på dybt vand. Jeg er langt fra kæk. Tværtimod lettere skræmt.

Hvad er det for noget, jeg har rodet mig ud i? Finder jeg styrken til at klare det denne gang? Eller er jeg på fuld fart ud i endnu et nederlag. Det lyder måske alvorligt. Det er det også.

Det er et farvel til en elskerinde gennem 26 år. Siden jeg var 16, har hun fulgt mig i lyst og nød. Uden at være spor jaloux, når jeg fik andre kærester, kone og børn. Tværtimod har hun været der hver gang og har givet mig trøst, når det hele føltes sort og meningsløst. Og jeg siger dig, at vi har været tæt. Jeg har suget igennem helt ned i storetåsneglen, ikke noget pjat her med hygge-nygge røg og en lille saltomortale i munden og ud igen.

Men det var det, der er ingen vej tilbage. Og hvor er det skønt, og opmuntrende at høre fra jer, der er nået så langt. Det gør min tvivl mindre.

Pablo – Jeg leder stadig efter min rygsøjle, men jeg er på vej tilbage.

Og Lars – jeg har brug for al din gode karma og jeg tænkte på de 300.000 danskere, der har rygerlunger og på dit billede af et iltapparat. Det er et godt tips. Tanken om at ende isolationsfængslet i stuen bundet til en slange og en hvæsende jernlunge, er et af de få skræmmebilleder, som gør indtryk på mig. Selvfølgelig er det langt fra alle, der ender sådan, men risikoen er til stede.

Og Erling du har ret. Det gælder om at leve, hvert minut. Det er en af den slags vigtige sætninger, man burde have stående over sengen. Jeg har prøvet det i mange år og øver mig stadig. Måske jeg når målet, hvis jeg nu får lov at leve lidt længere, ved at droppe smøgerne.

Og Peter Lykke, hvor er det godt du siger det med en dag ad gangen. Sad forleden og tænkte frem. For langt frem. Helt ned til en ferie ved det græske øhav, solen, cafeen, ouzoen, der ledsages af en smøg, mens man betragter folkelivet. Det føles helt utænkeligt uden.

Det er tossetanker, hvorfor tænke så langt, hver dag uden smøger er en sejr. Det er jo det, det er. Så nu er det bare om at komme i gang. (I øvrigt går ferien denne sommer til Sverige).