Rygestop 5.dag: ”Nu vil jeg stange tænder med en bajonetkniv”

Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvorfor gør rygestoppet mig i så dårligt humør, når det hele går så godt? Og det gør det – jeg kan remse det op. Her klokken næsten fem mandag morgen er det 100 timer siden, jeg sidst har røget. Det er stort. Det er sundt og jeg sparer penge.

I weekenden har jeg langt om længe fået sat et nyt blandingsbatteri på bruseren. Jeg har været i flere byggemarkeder og købt træ ind til at bygge et brændeskur og de lister til loftet, der har manglet i flere år. Jeg har grinet og spist popcorn med ungerne i biffen. Nydt at se min yngste søn på ti år have et af sine allermest lykkelige øjeblikke på fodboldbanen.

En af de dage, hvor alt bare lykkedes for ham, hvor han fintede rundt med modstanderne og scorede seks mål fra alle mulige og umulige vinkler, for til sidste at blive hyldet af kammerater, træner og få fidusbamsen. Hold da lige op, han voksede flere meter og øjnene strålede stærkere end nogen sol.

Og selv har jeg løbet en lang tur i skoven, hvor jeg kunne dufte den forårsfriske skovbund. Og for første gang uden slinger i valsen, jeg havde luft og lunger til det hele. En skøn tur uden pauser.

På alle banelængder altså en weekend, fuld af glæder og sejre, som jeg bare ikke kunne finde ud af at værdsætte. Det var så tåbeligt. Jeg ved ikke om det er en form for sorg eller krise og tabet af smøgerne. Men det er næsten ikke til at holde ud, det her frømands-dykkeri i Jammerbugten.

Et rygestop er, når alt kommer til alt en udfordring af den mest positive slags, og det er på tide, at angribe det sådan. Jeg har taget en beslutning for få timer siden under dynen. Fra i dag skal det være anderledes. Jeg vil iføre mig et par camouflagebukser og stange tænder med en bajotnetkniv, mens jeg læser B. S. Christiansens bog “Et liv på kanten”, som jeg har haft liggende siden januar, hvor Føtex sendte den på tilbudshylden.

Når han kan afrette både Bubber og Signe Svendsen i vildmarken, så er der måske også håb for mig. Bogen virker i hvert fald lovende allerede på første side, hvor han fortæller om sine tre vigtigste redskaber: at være positiv, at tro på sagen og at gøre noget..

Nu går der nok lige nogle dage før, jeg får læst den bog. I mellem tiden kan du måske fortælle mig noget om, hvordan det er, hvis du er stoppet med at ryge – Led du af den samme humørsyge? Og hvad gjorde du? Har du nogle gode råd og går det over helt naturligt? Og i så fald hvornår? For når alt kommer til alt, er humørsygen og de tarvelige udfald mod ens nærmeste, måske en af de væsentligste årsager til at nogle af os rygestopper mister modet og opgiver på halvvejen.