Rygestop – på vej mod nye mål

Af Johannes Nørgaard, journalist på Fagbladet – x-ryger på 4. uge

- Jeg har sejret, sådan helt personligt uden at gøre andre til tabere, og mere smukt kan det vel næppe være. Sagen er den, at det nu er tre uger siden, jeg startede som rygestopper. Og da min hidtidige rekord var 19 dage, så kan man godt gå hen og blive helt olympisk glad. Rekorden er slået og grænsen til det umulige er over skredet.

Men det giver også en følelse af tomhed, hvilket jeg tror rammer enhver anden elitesportsudøver, der har kæmpet sig frem mod et mål og nået det.

Pludselig er der stille. Orkestret spiller ikke mere, publikum er gået hjem, gejsten spændingen og for mit vedkommende udfordringen i at have kastet sig ud i et rygestop er borte, man tænker – Det var så det – nu er hver dag bare en forlængelse af den allerede slåede rekord. Fint nok, men også det farlige tidspunkt, hvor jeg sidste gang faldt i vandet. Her er det nok vigtigt at sætte sig nogle nye mål. Og det har jeg gjort. Jeg vil løbe mig lækker !!!

Men først skal jeg lige omkring noget andet vigtigt, jeg har læst om rygestop “Man skal huske, at belønne sig selv med en præmie”. Og det er nok noget af det klogeste, jeg har læst. Og en af den slags råd, man ikke skal sidde overhørig, eller udsætte for lang tid.

Faktisk gjorde jeg det allerede i fredags. Og der blev ikke fedtet. Jeg gav mig selv en præmie, der – indrømmet – var langt dyrere end de penge, jeg har nået at spare på rygestoppet, og desværre også en hel del dyrere end der var dækning for på bankkontoen.

En detalje jeg måtte se stort på i den større sags tjeneste. For dimsen jeg havde set på nettet var faktisk helt uundværlig på min vej mod mit nye mål. Et såkaldt løbeur, der efter sigende kunne motivere en til det helt utrolige. Med direkte kontakt til 24 satellitter kunne den måle ens løb både i længde, hastighed og så havde den sin helt egen træner. En lille digital fyr der løb af sted på urets skærm, som man så skulle løbe mod, for at presse sig selv til noget endnu mere utroligt. Det var stort.

De havde den i en butik ved navn Marathon Sport, intet mindre kunne selvfølgelig gøre det. Uret havde godt nok langt flere knapper end jeg havde forestillet mig, hvilket jeg forsigtigt nævnte, fordi den slags altid gør mig bekymret. Men det var der overhovedet ingen grund til. For som den storsmilende ekspedient forsikrede, var uret skam ikke sværere at bruge end fjernbetjeningen til mit fjernsyn. En bemærkning, der nu ikke beroligede mig synderligt, da jeg på tredje år stadig ikke kan finde ud af halvdelen af knapperne på mit tv’s fjernbetjening.

Men den slag indrømmer man selvfølgelig ikke åbent, slet ikke som mand. Og det viste sig da heller ikke at være noget akut problem. For selvfølgelig købte jeg uret, og selvfølgelig kunne det ikke noget, da jeg kom hjem. Den skulle først lades op i tre timer. Det gav mig et vist forspring, som jeg vil benytte til at gøre status:

Er jeg blevet mere lykkelig?

For nogen af jer, spørger måske:” Har rygestoppet så gjort mig lykkelig?”

Dertil må jeg blankt svare. Nej.

Men generelt er jeg nok mere tilfreds med mig selv. Jeg føler mig faktisk sundere og smukkere, selv om det muligvis kan være svært at se for andre end mig selv.

Desværre kommer lysten til at ryge stadig på de mest besynderlige tidspunkter. Jeg kan give et par eksempler. Det er faktisk lykkes mig, at bygge et brændeskur. Et temmelig flot et. Vi taler altså om verdens måske otte vidunder, helt på niveau med pyramiderne, som jeg efter at have lagt værktøjet sad i havestolen og beundrede, mens solen skinnede og kapslen røg af en fyraftens pils- suk så var den der, den sædvanlige belønning, smøgen manglede.

Og dagen efter kom trangen minsandten igen, da jeg bankede panden ind i det samme brændeskur, fik et åbent sår, og i ren arrigskab var tæt på at rive det ned, for det skur stod da godt nok et fuldstændigt tåbeligt sted. Der vil jeg under normale omstændigheder også, have tændt en smøg til at tage toppen af ophidselsen.

Men det kan jeg ikke, slet ikke nu, hvor jeg er satellit-overvåget, min træner venter, så det er på med uret, Nu må jeg ud og løbe fra det hele.

Men hvad med dig, har du haft samme kriser? Og har du nogle ideer til, hvad man gør, for at holde fast, når rygestoppet pludselig bliver hverdag og ikke længere føles som en sjov og spændende udfordring?

De bedste ikke-rygehilsner

Johannes

PS. Jeg har endnu ikke hørt fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om, hvorfor han brandbeskatter rygeafvænningsmidler, når han så gerne vil have os til at rygestoppe jf. sidste blog)