JAGTEN PÅ 1. MAJ (2)

Der er flere dage til 1. maj, men allerede nu mærker vi suset fra den uforfalskede, revolutionære folkefest.

Den lokale ’Central Park’ i Havana er fyldt til randen med ophidsede cubanere, der nærmest i ekstase råber deres paroler op mod en gigantisk storskærm midt på pladsen.

Slagordene brager stadig mod himlen, da vi i al hast har efterladt de få ejendele på værelset, som vi har tilbage ( vores kufferter er stadig ikke nået frem til Cuba ), og kaster os ud i arbejderkampen.

Indignerede vender vi os mod storskærmen i håb om at opfange essensens i folkets vrede, og det viser sig egentlig at være let nok. De ser baseball.

Vi drukner skuffelsen på en bar, hvor Ernest Hemingway engang havde for vane at indtage sine Mojitos. Vi drikker sammen med Nelson, som er medicinstuderende og meget tørstig. Det bliver dyrt.

Og da vi noget omtumlede konsumerer vores morgenmad på hotellets terrasse, stiger modet igen. Nu er de her, de revolutionære. Salsarytmerne brager mod os fra et byggestillads overfor.

I femte sals højde! Arbejderne har indtaget Havana, de demonstrerer deres magSt. Spiller musik fra taget af et højhus. Er det ikke det, de gør? Vi spørger servitricen. ’Nej’, lyder svaret. ’De fejrer, at Santiago de Cuba slog Industriales og vandt mesterskabet i går. Baseball er en stor ting på Cuba!
Gang i den – men desværre ikke 1.Maj. Denne mand/kvinde fejrer ikke arbejdernes kampdag – men et simpelt baseball-mesterskab! Vi leder stadig.