Dette her er det sidste, du kommer til at høre fra mig i meget lang tid. Jeg skal have det hvide snit på mandag. Helt præcist klokken 14.00 i Vedbæk. Det venter jeg mig meget af. Nu er det ikke det der klassiske Gøgereden cut – tværs over panden, også render man rundt med et totalt lalleglad udtryk i fjæsset, fordi man overhovedet ikke aner, at man er omgivet af dybt alvorlige mennesker, der tænker tunge tanker.
I dag foregår den slags meget mere moderne og efterlader ingen ar. Nu er der faktisk slet ikke tale om et snit. Det kaldes bioresonans, hvor man med nogle få elektroder, angriber kroppen og hjernens afhængighed af nikotin og måske så meget andet, som pjecen klogelig nok ikke pensler ud, samtidig med at kroppen renses for giftstofferne.
Og jeg kan ligeså godt sige det som, det er. Det er helt og aldeles ganske uforudsigeligt, hvordan jeg vil få det. Der kan både blive tale om svedeture, forøget søvnighed og øget tørst i helt op til en uge efter. Og det er ikke for sarte sjæle. Hverken gravide eller mennesker med pacemaker må få behandlingen, men ellers er det ganske ufarligt, smertefrit og tager kun en time.
(Beskrivelsen er vist ikke dækkende, for jeg forstår det ikke – så hvis du er nysgerrig så læs mere her: www.stopnu.dk)
For mig er det vigtigste, at metoden virker på rigtig mange nikotinslaver, og det er jo det jeg er. Men der er så meget andet du skal vide, nu, hvor jeg er på vej ud af døren. For det handler dybest set om, – er et rygestop, den menneskelige investering værd.
Det er hårdt, men et rygestop vil du aldrig fortryde
Ja – Efter to måneder som exryger, er jeg stadig afhængig af nikotin, alle vågne timer i døgnet. Det kan nogle da godt kalde halvvejs fiasko, sådan med rygestopbriller.
Men, det er jeg sådan set ligeglad med. For mig er det en sejr.
Jeg er stadig exryger. Selv om jeg har været faldet i vandet, er jeg kommet op igen. Sammenlagt har jeg i år af to omgange været røgfri i cirka 80 ud af 120 dage. 1.600 smøger har undgået mine lungers fimrehår (det er 8 kartoner), mit satellit løbeur, viser at jeg de sidste to måneder har cyklet 297 kilometer og løbet 45 kilometer, bevares ikke stort – men det er da udtryk for en vis bevægelse i rygestoppet, og jeg har ikke taget på, vejer stadig 69 kilo også har rygestoppet virkelig sat fut i en lang række praktiske gør det selv projekter, som jeg har været for sløv til i flere år. For bare at nævne nogle få, Bygning af brændeskur, nedgravning af havebassin til ungerne, køkken lavet færdigt, glasruder skiftet i drivhus, vindruerne beskåret (det nåede jeg ikke sidste år), basket ball net opsat på gavl, stikkontaktet udskiftet i bestående installation, som det vist hed, når det skal være lovlig, samlet et Ikeaskab og nu i færd med at gøre fire værelser i stand, desværre dem alle på en gang, hvilket ikke har vakt udelt begejstring i familien, som nu sover de mærkeligste steder rundt i huset. Men det giver åbenbart ny energi at være exryger, der sker i hvert fald noget. Og vigtigst af alt, efter 26 år som ryger, er jeg kommet til det punkt, hvor jeg slet ikke kan se mig som ryger mere, jeg er nikotinslave, men lysten til røgen 20 gange om dagen, den er væk.
Tak for opbakningen, giv den videre til alle i møder
Tak for alle kommentarerne og opbakningen: Det er jeres erfaringer, der giver os rygere mod på at stoppe og styrke til at holde ud, bliv ved med det,,der er rygere nok som har brug for det, når de svære første skridt skal tages:
Så Tak til: Ulla, Sara, Lise, Arne, Sofia, Gitte, Sven, Frank, Knud, Jørgen, Jane,
Tonny, Anna, Kristian, Ida, O.Bendixen, Britta, Poul, Karl, Sofie, Kurt, Grethe, Janie, Regnar, Carl, Lars, Bente, Svend, Hanne, Lis, Lene, Carsten, Helle, Ellen, Bente A, Karin, Irene, Bent, Pablo, Jan, Lene, Flemming, Erling, Peter, Susanne, Esben, Annelise, Eske, Else, Anne, Preben, Kirsten, Steen, Palle, Tina.
Vil gerne sige dig tak for du har delt dit rygestop med vi andre. At du var ærlig da du plumpede i. Flot du rejste dig igen. Tænker bare det viser du er et menneske som vi andre. Ingen er “fejlfri”. Tror nu heller ikke meget på det måske er så sundt.
Sidder og bliver lidt trist over du dropper din blog. Jeg har fulgt din side med glæde. Bevar din humor og selvironi. Den er guld værd.
Held og lykke fremover og pas godt på dig selv.
Hold ud,men prøv aldrig igen for så ryger du bare igen
Mvh. en der holt op for 23år siden.
Det er en støtte at læse om andres kamp for at holde sig fra tobak- jeg har nu været røgfri i 30 dage – det sker at jeg ikke tænker på at ryge – når jeg er færdig med et job, tænker jeg af gammel vane “nu har jeg fortjent en cigaret” – men mit nye mantra er “så ringe kan intet menneske fortjene”.
Jeg er ret stolt af mine tænder de bliver lysere og lysere – asfaltbelægningen på tungen er også forsvundet – Så jeg er overbevist om at jeg har brudt med min falske ven tobakken.
hi…
exellent…
Hello order maxwilly
calis Penis Extender Deluxe Gold is our most comprehensive model designed particularly for a long term treatment program. The information here. Bye !!
Jeg stoppede rygning i denne måned . Helt præcis d. 3. maj kl. 3 og jeg har holdt det. Det er ikke engang 3 uger endnu.
Jeg har så svært ved at kalde mig ikkeryger.
Mette
Hvor er det utroligt – kedeligt.. at læse indlæg fra ryger der er stoppet og deres moralske udslip > fri mig.
God tobak blandt venner – gir røg i begge ender
Michael T
