M/S Hans Hedtoft: Har du du noget på hjerte?

Jeg er gammel nok til at huske katastrofen.Det der er meget gruopvækkende ved den ulykkelige hændelse er at mange liv gik tabt, og det næste er:
Der er aldrig nogen politiske personer eller andre myndigheder der er blevet ansvarliggjorte.
Jeg har ondt af de familier der er blevet ramt af den katastrofe, og efterfølgende faktiskt gå tiggergang for blot at blive afvist til hjælp,
af Grønlandsfonden.
Mine synspunkter kan jeg begrunde med at min far også var sømand og umiddelbart efter krigen påsejlede hans skib en mine som desværre ikke var samlet op hvilket gjorde at skibet sank og der var to unge der mistede livet, dette førløb skete i den del af Østersøen som er syd for Falster.
Min far fik aldrig sin fulde førlighed tilbage da hans ene ben var knust og der var tale om en amputation, hvilket han modsatte sig, og derefter blev han overført til Bispebjerg Hospital hvor benet blev sat sammen så godt det kunne lade sig gøre.
Han havde der efter altid et stift ben.
Allerede dengang var der ikke meget hjælp at hente og den erstatning der blev udbetalt skulle investeres i en virksomhed ellers kunne den ikke udbetales så min moder var nødt til at købe en lille forretning som vi skulle leve af.
Allerede dengang svigtede myndigheder og offentlige instanser også.
Jeg har lært at offentlige instanser og div. myndigheder kun tager vare på sig selv, og de skal dem der er ansat bevise der er behov for dem.
Min personlige tillid kan ligge på et meget lille sted.
Jeg har meget ondt af alle de familier der har været berørt af denne katastrofe, der nu er 50 år gammel.
Hilsen
Bjarne Redam

Hej Morten.
Ja jeg er en af dem du har talt med. Jeg gik i gang med bogen ved sengetid som godnat læsning. Men det blev mere en det. Sov nogle timer hvorefter jeg fortsatte og læste hele lørd. kom dog i bad fik handlet meget lidt, for bogen trak. Ja det gik min lørd. med var færdig ca. ved 17 tiden. Phy det var skønt dejlig forfærdentlig læsning.og mine tanker var hos os alle som har mistet en af vore kære på den sejlads. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke hvad står der mon om min mor i de arkiver. Har nok ikke lyst til at se det. Men Morten og Lars i skal have en stor tak for jeres arbejde med en trods alt dejlig bog som for mig betyder rigtig meget, og Lars din medfølelse da du fortalte om jeres arb, viser for mig hvor svært det kan være selv for journalister at skrive om sådanne ømtålige ting. Endnu engang tak for bogen.
Mange hilsner og to store KNUS til jer begge Dorthe

Hej Dorthe

Mange tak for dine kommentarer. Jeg er er rigtig glad for, at du synes om bogen, selv om den til tider også var forfærdelig læsning for dig.

Også tak fordi du deltog på 50-årsdagen i fredags. Det var en rørerende dag for min bror og mig.

Hvis du – og andre efterladte – skulle få lyst til at se, hvordan Grønlandsfonden af 1959 har behandlet familien, kan du søge aktindsigt i familiens sag. Det skal gøres hos Rigsarkivet i København. Rigsarkivet har bevaret knap 80 ud af de 89 sager, som blev oprettet efter forliset.

De bedste hilsner,
Morten Halskov

morten.halskov@3f.dk

Hej Morten og Lars

Det var en bevægende og rørende dag da vi mindedes vores omkomne i 50 året for Hans Hedtofts forlis. Det var en meget overvældende følelse at stå sammen med så mange mennesker, der alle bar på den samme smerte. Jeg har ofte hørt Avaatkoret synge og som altid var det meget smukt. Tak til jer for bogen og til alle for arrangementet.

Med venlig hilsen

Mette og Hanne

Hej Lars og Morten

Om “Skibet der forsvandt” sagde forlagets repræsentant, at det var journalistik håndværk, når det var bedst. Nu har jeg læst bogen, og jeg kan kun give hende ret. Bogen er ikke hyggelig læsning, men den er værd at få forstand af, og jeg har – med tanke på den danske flygtninge- og asylpolitik – forstået, at uanstædgihed ikke er noget nyt begreb på de bonede gulve.

Stort tillykke

mange hilsner

Birger.

Kære Morten og Lars
Tak for den fine bog, jeg har nu læst den og har lært mange nye ting herigennem. Jeg synes, at I har gjort det rigtig godt! Specielt har jeg interesseret mig for beskrivelserne af opturen, og følte at jeg herigennem kom tættere på min far. Det var også interessant ved receptionen at hilse på den lærerinde (Ellen), som var med sammen med sin mand og 3 små børn. Det var blot lidt svært at finde ud af, hvem var hvem, og måske kunne vi – de pårørende – have haft gavn af at tale med andre pårørende, eller nogle af dem, som var med op, men det er nok svært at koordinere…

Hvordan tror I, at man kunne få gjort noget ved følgende:

- kulegravet de første 10 år af Grønlandsfonden, som aldrig blev undersøgt?
- har I et link til rigsarkivet, hvor jeg kan henvende mig vedr. min mors/min sag?
- kunne man tænke sig at nogle af alle de midler som Grønlandsfonden aldrig fik brugt, kunne bruges i forbindelse med en lokalisering af vraget til belysning af forliset? (ingen private “skattejægere”, men en officiel undersøgelse). Penge var der/er der stadig nok af, og jeg ville ærligt talt foretrække at de blev brugt på dette, frem for at støtte museer og foreninger på Grønland/i DK. Det er vel utopisk at forestille sig at der kunne uddeles noget ekstra til dem, som dengang intet fik eller mere til de pårørende – altså de nulevende…
- Spørgsmål: der står i bogen, at Carl Dejligbjerg ingen børn havde. Har det sin rigtighed?? Jeg mener at have truffet hans søn, telegrafist, 13 år efter forliset, i det Indiske Ocean, hvor vi mødtes til en julefrokost på et Mærsk skib…. Kan I kaste lys over dette?

Ellers prøver jeg at fordøje alle indtryk fra den 30. januar og efter læsningen af jeres bog. Men som sagt, jeg synes at bogen blev virkelig fin. Tak for det.
Med venlig hilsen
Kirsten Leblanc Lederman (datter af hovmester Christian Jepsen).

PS: andre er velkomne til at kontakte mig, på min email
lederman@webspeed.dk

tak for en udemærket bog, som dog efterlader een med nogle spørgsmål, som burde være forsøgt belyst i bogen:
- grunden til forliset ?- Hvis man søger på nettet er der 3 teorier.- I bogen omtales sporadisk kun en enkelt.- Når undertitlen er det …” gådefulde forlis …”bør det gådefulde forsøges afdækket i større omfang.

-hvorfor blev skibet anst for at være synkefrit ? – der fortælles kun om de
mange vandtætte rum og på ca 6 sider gennemgås skibets sikkerhedsmæssige forskelle fra andre skibe, men ikke i forhold til de øvrige grønlandsskibe ( Umanak, disko m.fl.)

-den samlede korrespondance fra afsejlingen , dvs da det spidser til den 30.01.59 imellem skibet og kyst – og skibsstationerne burde være medtaget som min. et tillæg eller bilag.

- Skibets snit burde også være medtaget /afbilledet evt som et bilag.

- Tilsyneladende ruller skibet usædvanligt meget, men forklaringen herpå er alene at skrogfaconen er tilpasset issejlads, dvs rund , men der savnes en sammenligning med andre tilsvarende fartøjer som blev bygget på daværende tidspunkt. – desværre er der ikke plads til mere.

Hej Peter
Nogle af de spørgsmål du rejse kan du se og læse i bogen I DE BEDSTE HÆNDER. Alle informationer omkring Hans Hedtoft gik på at det skulle laves så det ikke kunne synke, det var bl.a. en af de ting som blev rejst for at få vintersejlads til Grøndland. Jeg kan selv huske at det var en af grundene at min far tog med som matros.
Hilsen Dorthe

Kære Morten og Lars Halskov.

Jeg har netop færdiglæst Skibet der forsvandt.

Jeg er meget imponeret både over indhold og mangel på fejl.

Jeg fandt ingen faktuelle fejl overhovedet og kun en trykfejl . Den er på 4. sidste linje på side 179, hvor skibsnavnet Campbell desværre mangler et b.

Så glem ikke også at rose korrekturlæseren.

Jeg stiller nu bogen op ved siden af “I de bedste hænder”, som jeg dog fortsat foretrækker, idet jeg finder den endnu mere saglig en jeres fremstilling. Jeg tvivler ikke om, at de fleste læsere nok vil være uenig med mig heri.

Bl.a havde jeg gerne set, at fototeksterne var noget fyldigere. F.eks. er flybilledet taget fra en Grumman Albatross, og for mange af personerne på de forskellige fotos havde jeg gerne set identificeret.

Jeg håber, at du fik en velfortjent jernpris i sin tid.

Med de venligste hilsner

Ove Hermansen

(forfatter til bl.a. “Danmarks fyrtårne og fyrskibe siden 15760″.

Kære Morten og Lars Halskov!!

Jeg har med stor interesse læst jeres særdeles velskrevne værk om Hans Hedtofts (HH) forlis og ikke mindst de mennesker der var involveret.

Min interesse skyldes at jeg har gjort tjeneste i (dengang på) Grønland flere gange.
Første gang fra juli 1959 til august 1961 (i alt 25 måneder uden at være hjemme). De første 11 måneder ved Flåderadio Grønnedal og de sidste 14 måneder ved den danske forbindelsesofficer i Sdr. Strømfjord, begge steder som telegrafist, så det har naturligvis været interessant at læse om kommunikationen dengang – vi havde jo “kun” radiotelegrafi.

Jeg sejlede op med “Disko” og allerede her hørte jeg rygter om at HH absolut skulle slå fartrekord (også på hjemrejsen), så hun har “nok” været for tæt på Kap Farvel.
Jeg gjorde tjeneste ved Søopmålingen Grønland (Kun Vestgrønland) i 1965 og -66, denne gang som kommunikatør og tekniker på opmålingsmateriellet. Også denne gang gik der rygter om politisk indblanding med hensyn til rekordsejlads.
I 2001 var jeg på turisttur op langs vestkysten og heller ikke på dette tidspunkt var ovennævnte rygter forstummet.

Jeg vil rose jer meget for beskrivelsen af de involverede politikere og øvrige ledere, men sandelig også af besætningsmedlemmer og passagerer (flot-flot!!).

Jeg tror i øvrigt at jeg har fundet en lille “tudse” på side 81, hvor I nævner at Johs. Kjærbøl havde oplevet en storm i Godthåbsfjorden med “Disko” i en orkan med styrke 12 s/m. Det er nok styrke 12 efter Beaufort-skalaen.

Jeg har – mærkeligt nok – ikke hørt så meget om Grønlandsfonden, men det er der jo nok en særdeles god grund til. Denne fond ser jo ud til at have været styret/bestyret af en enkelt person – ikke mindst i begyndelsen.

De bedste hilsner og tillykke med bogen.
Karl Sortberg

PS!! Jeg har også anbefalet den til mange af mine kolleger, de har jo næsten alle været på Grønland.

Jeg har været styrmand på M/S Nanok S. i både grønlandsfart og antarktis fart. Skibet var bygget i 1962 og jeg har altid undret mig over at skibet både var svejset og samt nittet på spanterne. Lugen agten for midtskibsbygningen var een stor luge hvorimod lugen foran midtskibsbygningen var opdelt i to således at den udgjorde en slags vandtæt skot. Efter at have læst om M/V Hans Hedtoft her i 2009 begynder jeg at forstå, thi Nanok S. ligner Hans Hedtoft helt utroligt meget og blev da også bareboatcharteret ud til K.G.H. fra nybygning af – afløsning for Hans Hedtoft ?
Jeg har skrevet mere på min hjemmeside http://www.iceguide.dk – herunder et skrækscenarie om krydstogtskibet M/V Fantacy i Arktisk/Grønlandsk farvand !

Indledningsvis skal jeg bemærke at jeg til min store glæde ser at Karl Sortberg har skrevet et indlæg.
Jeg kender Karl Sortberg fra Søværnets Signal Skole, idet KS der var en glimrende og sympatisk lærer.
Jeg har i anledning af min 62 års fødselsdag, modtaget det udmærkede værk, af min ægtefælle.
Udover at et til mig nærtstående familiemedlem omkom ved forliset, ser jeg at at flere gode bekendte er nævnt i værket.
Ole Baadsgård og Svend Lindstrøm.
Jeg havde af flere grunde tårer i øjnene, da jeg på en nat læste bogen.
Først og fremmest fordi jeg husker sorgen, men også af raseri grundet den manglende økonomiske hjælp.
Jeg ser det samme idag via min praksis.
Arrogante sagsbehandlere, og det undrer mig at G. Martens tager bl. a. Otto Jensen i forsvar.
At en socialdemokrat (Kjærbøl) er i stand til at lyve, er set flere gange, RF2 forliset f. eks.
En glimrende bog.
Jeg har selv flere gange som radiotelegrafist, krydset Kap Farvel, senest i slutningen af november 1973 ombord på Orlogskutteren Teisten.
Det var ikke udpræget behageligt.
Tak for et godt værk.
Rart at også skibsføreren fra den tyske trawler er omtalt og et foto vist.
Grønlandsfonden af 1959 er ok, men uddelingen af midler, under al kritik.

Спасибо, полезно!

har glædet mig som et barn før juleaften til at i skulle komme til hirtshals og holde foredrag. det blev desværre aflyst trods jég har skrabet folk sammen i en radius af 50 km. Nå men sagen ligger enkelt i at jeg jeg ville være nysgærrig i at høre jeres mening omkr sagen i bogen der hedder STORM OVER SKAGERRAk. den handler om norgesfærger der gik ned udenfor hirtshals, om som betraktes som en af historiens mest vellykkedes redningsaktioner. dejlig bog i har skrevet, den har virkelig ædt mange af mine fritimer op.
mvh Kristian

Hej Lars og Morten
jeg har lige læst jeres bog, den gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg er 59 år idag, og kan godt huske da Hans Hedtoft sank, men da jeg kun var 8 år var jeg ikke klar over de tragiske følger, som de efterladte kom igennem, det kapitel berørte mig meget. I mine unge dage sejlede jeg selv i ØK fra jeg var 15 – 18 år som dreng og koksmath. Efter min læretid som kok i land, blev jeg marinesoldat og kom til Grønland på en Marinekutter der hed Mallemukken. Vi sejlede i Januar måned 1973 fra Grønnedal til Færøerne. Vi skulle følges med et inspektions skib der hed Fylla ned syd for Kap Farvel. Herfra skulle vi så sejle alene til Færøerne. Vi røg lige ind i en orkan og mistede faktisk alt form for kommunikation, det enest vi kunne mønstre var en walkie talkie så kunne tale med Fylla. Fylla måtte følge med os til Færøerne. Vi mistede 3 af vores redningsflåder, ud af 4. Vi var en besætning på 15 mand. Vi havde Jerry cans surret ude på dækket med benzin til gummibåden, de blev flået af og benzinen drev hen af dækket, der lugtede af benzin alle vegne, det var et rent helvede, i de 3 uger vi var om at sejle til Færøerne. Fylla mistede deres helikopter den lå klasked sammen over i et hjørne i hangaren, det er en tur jeg aldrig har glemt.
Jeg kan huske at vi sendte en klage til vores daværende forsvarsminister Keld Olesen, at vi syntes det var meget uansvarligt at sende sådan en lille kutter tværs over atlanten, specielt da vi altid skulle sejle indenskærs om vinteren og kaste anker om aftenen, samt at der ikke var passager sejlads deroppe om vinteren, pga Hans Hedtofts forlis samt at der var kæntrede et par marine kutter deroppe pga overisning.
Svaret fra Keld Olesen var lidt analog det samme som med Hans Hedtoft, et rigtigt Politikker svar: Mallemukken var beregnet til at sejle på Atlanterhavet om vinteren, den var bygget til sådanne sejlaser. På samme tid sank en Islandsk trawler med mand og mus, i de samme farvande, mens vi lå og tumlede rundt. Vi mistede også begge radare, en platpejler, samt last rummet halv fyldt med vand, fordi rummet ikke var lukket rigtigt.
Det var en lang skrivelse, men jeg blev så rørt da jeg læste om de efterladte, og at politikerne ikke var blevet klogere 12 år efter Hans Hedtofts forlis, vi kunne sagtens have endt på samme tragiske måde.
Tak for en rigtig god bog
Med venlig Hilsen
Nils Sepstrup Jensen

Jeg har ledt efter Vagn Jensen i mange aar, Vagn kan du sende mig din email adress, please.
Allan Poulsen
abp000@westnet.com.au

Har lige læst om Hans hedtoft forliset.En yderst tragisk hændelse, og en skandaløs politisk farce, en flygten fra ansvar. Jeg mener faktisk at man bør filmatisere historien om Hans Hedtoft, det kunne blive en spændende film. Det eneste mandfolk, der er i historien om forliset, er den tyske kaptajn, der gør alt hvad han kan for at redde folk, men forgæves. Den tyske trawler Johannes Kruss gik ned i 1967, 260 sømil sydøst for Kap Farvel, den ramte et isbjerg, alle omkom.Men det er en god bog I har skrevet.